Tag Archives | Porrer

Glutenfri kartoffel-porresuppe

Glutenfri kartoffel-porresuppe

Dette må tangere til en af de mest syndige bedrifter, jeg har været ude i her på bloggen, at udgive et indlæg om glutenfri kartoffel-porresuppe på den Internationale Pandekage Dag! Det er selvfølgelig ikke fordi, jeg ikke er klar over dagen, heller ej fordi jeg mangler gode opskrifter på pandekager, for I finder den bedste af dem alle HER og den mere sunde HER, men jeg tænkte, vi godt kunne bruge lidt at varme os på.

Tilbage til den glutenfri kartoffel-porresuppe, som er røget direkte ind på min top 3 over supper, da den smager himmelsk er dejlig cremet uden at være klistret og er ganske let at lave. Opskriften ligger også HER ved REMA1000, som er dem jeg har lavet opskriften til.

Jeg har selv lavet denne dobbelte portion og brugt af den til flere dage men er man ikke til suppe mere end én dag i streg, så kan den sagtens fryses og tøs op når behovet opstår for let og lækker aftensmad.

Er du til at kræse lidt ekstra for maden, så gør lidt chilipulver og sådan et par dårber Arganolie på toppen kun noget godt med dens virkelig lækre nøddeagtig smag.

Er man ikke til serranoskinke og porrer som topping kan man også bruge den crunchy topping, som jeg har lavet i denne opskrift HER. Du kan se alle mine opskrifter på supper lige HER.

Glutenfri kartoffel-porresuppe

Glutenfri kartoffel-porresuppe

Forb. tid 15 minutter
Tilb. tid 25 minutter
Samlet tid 40 minutter
Ret Aftensmad
Antal 4 personer

Ingredienser
  

Sådan gør du
 

  • Skræl og skær kartoflerne ud i mindre stykker.
  • Kom dem i en gryde med vand og lad dem stå i 5 minutter.
  • Hæld vandet ud og skyl kartoflerne under koldt vand.
  • Hak løg og hvidløg groft samt snit det hvide på porrerne.
  • I en stor gryde opvarmes olien og løg samt hvidløg sauteres i omkring 5 minutter på middel varme.
  • Rør godt rundt, så de ikke bliver brændt på.
  • Tilsæt porrer, ingefær, chili og kartofler og lad dem sautere under omrøring i 5 minutter.
  • I mens koges bouillon og vand sammen.
  • I ovnen varmes serranoskinken i 10-12 minutter på 175 grader og det grønne på porrerne skylles grundigt og snittes fint.
  • Tilsæt bouillonvand til gryden og lad det koge i omkring 20 minutter eller til kartoflerne er gennemkogte.
  • Blend det hele sammen til en blød og cremet masse og tilsæt fløde.
  • Rør grundigt rundt og sæt gryden tilbage på svag varme i 5 minutter under omrøring.
  • Top med serranoskinke og det grønne fra porren inden servering.
Glutenfri kartoffel-porresuppe
Pernille
Udgivet i AftensmadComments { 2 }

Kylling på bund af grønt med kartofler

Kylling på grøn bund

Jeg var så heldig at tilbringe min fredag aften med en god veninde og hendes skønne familie. Hun lavede den mest fantastiske mad til mig fra en opskrift som hun har fundet HER. Det her er altså oprindeligt en opskrift fra Jamie O. himself, men den var så god at jeg synes, den skulle deles med jer med de ingredienser, som blev brugt i fredags.

Ikke nok med hun lavede den her smagfulde ret, så kæmpede hun en kamp for at finde en glutenfri bouillon til mig og fandt den økologiske fra Oscar, som I kan finde ingrediens og allergeneliste på HER. Så hun kom altså længere i den kamp, end jeg ofte har været, det synes jeg altså er ret så sejt.

Ingredienser (4 pers)

800 g kartofler
3 løg
1 glutenfri økologisk hønsebouillonterning (Oscars den økologiske er glutenfri)
1 bundt friskekrydderier så som oregano, timian eller salvie
2,5 dl fløde
30 revet mozzarella eller parmesan
Olivenolie

4 kyllingebryst
1 tsk Rosmarin
1 pk bacon i skiver

200 g frisk spinat
200 g ærter
200 g porrer

  • Skræl kartoflerne og skær dem i fine skiver
  • Kom dem i en gryde så de er dækket med kogende vand og læg låget på
  • Skræl løgene og skær dem i tynde skiver
  • Steg dem på en pande i ca. 2 spsk olie og tilsæt bouillon, krydderier samt salt og peber
  • Kom kyllingen i en pose sammen med salt, peber og rosmarin
  • Bank nu kyllingen til den er ca. 1,5 cm flad
  •  Steg dem på en pande i lidt olie i ca. 3-4 minutter på hver side
  • Hæld vandet fra kartoflerne og hæld dem på panden til løgene
  • Kom kartofler og løg i et fad, hæld fløden over og drys med mozzarella/parmesan
  • Bag dem øverst i ovnen på grill til den får en sprød overflade
  • Halver porrerne på langs og skyl dem grundigt
  • Skær porrerne i fine skiver
  • Kom dem i en gryde med en tsk olie på høj varme uden låg, rør grundigt rundt så de ikke brænder på
  • Steg baconen sammen med kyllingen på panden og vend det jævnligt
  • Tilsæt spinat og ærter til gryden med porer til spinaten er blød
  • Anret spinatblandingen i portioner på 4 tallerkener, placer et kyllingebryst på hver og drys med bacon
  • Dertil serveres kartoffelgratinen

Jeg skal helt sikkert selv prøve at lave denne ret snart, for det smagte simpelthen så godt, at det må jeg have snart igen. Desuden er det en af Jamie Olivers “hurtig mad på 15 minutter”-retter, så selv om det ser voldsomt ud, så er det en hurtig ret at lave på få ingredienser.

Pernille
Udgivet i AftensmadComments { 0 }