Glutenfri pebernødder m. lakrids og hvid chokolade

Sidste juleopskrift i år er denne lidt anderledes opskrift på glutenfri pebernødder. Den er stærkt inspireret af denne opskrift fra Isabellas, blot fortolket til en glutenfri version.

Min mand har ikke snakket om andet siden han havde smagt dem ved en kollega, så da også et par stykker ønskede sig en opskrift på pebernødder måtte jeg jo give dem et skud, selvfølgelig som glutenfri pebernødder. Heldigvis for det, for jeg er helt vild med dem. Egentlig er jeg ikke den store fan af pebernødder, men disse smager… Anderledes. Den hvide chokolade gør dem søde og lakridsen giver en god karakter til eftersmagen.

Er man mere til almindelige glutenfri pebernødder kan man altid undlade lakridspulveret og chokoladen. Men I burde prøve dem, blot en enkelt gang. Hos mig er de en ny favorit.

Se alle de andre glutenfri juleopskrifter lige HER.

Glutenfri pebernødder m. lakrids og hvid chokolade

Forb. tid 15 minutter
Tilb. tid 25 minutter
Samlet tid 40 minutter
Ret Jul
Antal 35 stk

Ingredienser
  

  • 130 g smør
  • 130 g sukker
  • 1 spsk. mørk sirup
  • 1½ tsk. stødt kardemomme
  • 1½ tsk. kanel
  • 1 tsk. lakridspulver
  • 1 æg
  • 325 g glutenfri mel (jeg brugte denne)
  • ½ tsk. natron
  • 100 g hvid chokolade, uden gluten

Sådan gør du
 

  • Bland smør, sukker, sirup, kardemomme, stødt kanel, lakridspulver og æg i en stor skål
  • Rør til en jævn og ensartet dej
  • Sigt mel og natron i dejen lidt ad gangen til du får en fast dej
  • Kom køkkenfilm over skålen og sæt på køl natten over
  • Rul ud i stave på ca. 0,5 cm tykkelse
  • Skær ud i mindre stykker og tril dem til små kugler
  • Placér kuglerne på en bageplade med bagepapir
  • Bag i ca. 10 minutter ved 200°
  • Lad pebernødderne køle af
  • Hak den hvide chokolade
  • Smelt over vandbad
  • Dyp hver pebernød i den smeltede hvide chokolade
  • Opbevares i en lufttæt beholder

Lignende indlæg

  • Glutenfri finskbrød

    I disse juletider, hvor duften af krydderier og bagværk fylder køkkenet, er der én klassiker, der ikke bør mangle på julebordet: finskbrød. Men hvad nu hvis du står over for den udfordrende opgave at lave glutenfrie finskbrød, der stadig bevarer den autentiske smag? Fortvivl ikke! Denne opskrift vil forvandle din julebagning og give dig de…

  • | |

    4 Julesmåkager

    Der har været ret så stor en interesse for mit tidligere indlæg med et tema og overblik over opskrifter, senest var det DENNE, som handlede om sundere opskrifter på julekonfekt. Derfor tænkte jeg, det ville være en god ide at give jer overblikket over de glutenfrie julesmåkager, som indtil nu har ramt bloggen. Man kan…

  • |

    Julefrokost som glutenfri

    Det er jul! Og det er intet mindre end fantastisk. Det betyder julepynt, julehygge, julemad og for de flestes vedkommende også julefrokoster. Det kan være lidt af et uoverskueligt projekt at skulle afsted til sådan et arrangement, da hovedingrediensen er brød. Jeg takler det selv lidt forskelligt alt efter, i hvilken forbindelse det er i….

  • | | |

    Glutenfri vafler med æbleskum

    Når lysten til lækre vafler rammer, og glutenfrie alternativer er på ønskelisten, får du her en fantastisk opskrift, der kombinerer sprødheden fra glutenfrie vafler med den delikate sødme fra et luftigt æbleskum. Disse glutenfri vafler er en god sammensætning af teksturer og smagsoplevelser, der vil glæde selv store som små. Den glutenfri vafledej er skabt…