Spørgsmålet, som jeg efterhånden har fået flest gange her i mit liv, okay, måske lige på nær “går det godt?”. Et spørgsmål, som nogle gange kommer med en interesseret undertone fra folk, som gerne vil vide mere, mere om mig og mere om cøliaki. Andre gange, kommer det med en mere kritisk tone, som kan opfattes lidt mistroende og som om folk tror det er noget, jeg selv har fundet på. Jeg er sikkert ikke alene i den situation, så derfor tænkte jeg at det var et oplagt emne til bloggen.
Jeg svarer dog altid pænt og høfligt på hvordan jeg opdagede, at jeg ikke kunne tåle gluten. Det er egentlig ret personligt, så det at skrive dette indlæg giver lidt uro i kroppen, nu deler jeg det jo med alle jer, så jeg håber, I vil tage godt i mod det og dele jeres historie. Af samme grund, kan det også være ret grænseoverskridende, at et af de første spørgsmål, som folk kan finde på at spørge om når man møder dem er “Hvordan opdagede du, at du ikke kunne tåle gluten?”.
Jeg havde i en længere periode oplevet manglende energi og rigtig ømme led, men ikke værre end at jeg kunne passe mit studie og sport. Så pludselig blev mine toiletbesøg hyppigere og min energi næsten ikke eksisterende og lige pludselig, begyndte jeg at tabe håret. Som i virkelig store totter hår og med helt fuldstændige bare pletter i hovedet.
Jeg blev mødt med ret stor modvilje i at undersøge for cøliaki fra egen læge, så de sendte mig videre til en hudspecialist. Heldigvis, en ganske kompetent en, som efter at have set på mig i få sekunder sagde “Det der er ikke en hudsygdom, det kommer indefra. Så du skal undersøges for glutenallergi!”. Så flere uger, en masse positive blodprøver og derefter en biopsi senere, stod jeg med diagnosen cøliaki.
Der er rigtig mange symptomer og måder man kan reagerer på gluten hvis man har cøliaki. Så bare fordi dit hår ikke falder af i store totter, du ikke går på toilettet 20 gange om dagen, din mave ikke gør ondt eller energien ikke er lav, så betyder det ikke, at du ikke har cøliaki. Det er en ret skør sygdom, hvor mange har vidt forskellige symptomer og sygdomsforløb. De mest hyppige symptomer er i følge cøliaki foreningen mavesmerter, tynde afføring, underernæring, træthed, ledsmerter, vægttab og utilpashed som ses ved tristhed og uoverkommelighed. Det vil altså sige, at nogle har mange symptomer og andre næsten ingen.
Så…. Hvordan opdagede du, at du ikke kunne tåle gluten?
Har du mistanke om, du ikke tåler gluten, så gå til egen læge. Begynd endelig ikke at diagnostisere dig selv ved glutenfrikost før din læge har fået taget de prøver, der er brug for. Disse prøver kun kan blive taget i en periode hvor man har spist gluten, så det vil være misvisende hvis du ikke har spist gluten i en periode før du går til lægen.
Min kæreste har alle symptomerne + meget ondt i ryggen. Efter jeg ved ikke hvor mange forskellige behandlinger, speciallæger og hvad ved jeg, er vores egen konklusion at det er glutenallergi. Som i, at hvis en krumme har rørt hans mad bliver han syg. Men hans læge tog en alm prøve i en periode hvor han næsten ikke havde fået gluten og ud fra denne prøvede konkluderede lægen, at han ikke har glutenallergi og at han ikke vil gå videre med det. Hos os har det været ude i ekstremerne med hvad han har måtte spise og hans krop reagerede på næste alt, også ting der ikke kun var relateret til maden. Nu hvor han er helt glutenfri, er der “kun” laktose og gluten tilbage som han reagerer på og vi håber han kan slippe af med laktoseintolerancen også, da det vil gøre det hele så meget lettere.
De fleste er heldigvis rigtig søde til at huske det og tage hensyn, BORTSET fra hans forældre! De forstår det simpelthen ikke/vil måske ikke forstå det, for han fik jo gluten som barn… Så vores problem er, at folk altid spørger om lægen har konstateret det. Jeg har sagt at jeg bare synes vi skal svare ja til det spørgsmål, for han skal ikke igennem en periode med gluten igen – både for hans helbreds skyld og for vores families skyld. Nu vil jeg i gang med at finde inspiration i dine opskrifter, tak for dem!!