Hyldeblomstsaft

Hyldeblomstsaft
Hyldeblomstsaft

Weekenden og sommeren er for alvor over os og jeg selv bruger fridagene i sommerhus med familien. Men sidste uge brugte jeg et par dage på at lave hyldeblomstsaft, et must som bare skal gøres hvert år. Jeg elsker altid at kunne lave et iskoldt glas hyldeblomstsaft på dage som i dag, hvor solen bager og man har brug for lidt læskende.

Jeg har selv brugt farin i denne opskrift og derfor er den blevet mørk. Ønsker man den klare lysegule farve skal man bruge rørsukker i stedet for. Jeg synes det smager lige godt og der er nemlig lidt at spare ved at bruge farin.

Sådan en saft kan holde sig vinteren over så længe de står køligt og uden direkte sollys. Jeg elsker selv at drikke det i mange forskellige sammenhænge. Bland det med danskvand og lidt hvidvin for en god velkomstdrik til sammenkomster eller med ren danskvand på terrassen efter en lang arbejdsdag.

Jeg vil følge op med andre lækre opskrifter på hvordan du kan bruge din hyldeblomstsaft her på bloggen. Så skynd dig at starte projektet op så du også har lækker hyldeblomstsaft hele året rundt.

Hyldeblomstsaft

Tilb. tid 3 days
Samlet tid 3 days
Ret Drikkelse
Antal 1.75 Liter

Ingredienser
  

  • 20 klaser hyldeblomst
  • 500 g farin eller rørsukker
  • 20 g citronsyre
  • 1 citron, saften
  • 1 L kogende vand
  • 1 tsk. atamon

Sådan gør du
 

  • Klip det værste grønnestængler af dine hyldeblosmt-klaser og læg dem i en skål sammen med sukker, citronsyre og citronsaft.
  • Hæld kogende vand over og tilsæt atamon.
  • Stil skålen overdækket i køleskabet i 2-3 dage.
  • Si saften og hæld dem på flasker som er skoldet og skyllet med atamon.
Hyldeblomstsaft
Pernille

, , , ,

2 Responses to Hyldeblomstsaft

  1. Pia 29. maj 2017 at 14:56 #

    Hej Pernille,

    Super gode opskrifter du har 🙂
    Jeg mener at vodka er lavet på hvede!
    Kender du en der er glutenfri?

    Ang. Din rabarbersaft, så smid endelig ikke “rabarbertrævlerne” ud.
    Jævn dem med lidt maizena, så har du lavet rabarberkompot 🙂
    Super duper til brød men osse til steg osv.
    Pia 🙂

    • Pernille 30. maj 2017 at 8:59 #

      Hej Pia
      Tusind tak fordi du læser med! 🙂
      Jeg har endnu ikke oplevet at reagere på vodka, det kan også være lavet på kartoffel har jeg læst mig frem til. Min diætist har sagt at gluten ofte forsvinder i destilleringsprocessen. Det eneste jeg reagerer på er Southern Comfort, så det holder jeg mig fra.

      Mega god ide med trævlerne. Dem skal jeg prøve at lege med 🙂

Skriv et svar

Opskrift Vurdering




This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.