7 bud på en glutenfri julekalender

Reklame sort mindre mindre

//OBS – se indlægget om glutenfrie julekalendre 2017 HER.

Er i klar til at jule stille og roligt træder ind over dørtrinet og omfavner os med sin hygge og traditioner? Jeg må indrømme, at jeg i år slet ikke er så klar, som jeg plejer. Jeg elsker december og kan i flere måneder se frem til at mit hjem eksploderer i jul, men i år halter jeg lidt efter. Men jeg har stadig til søndag, så mon ikke jeg når det? Fredag skal jeg til årets første julefrokost med mine søde kollegaer, det tror jeg nok skal sætte julestemningen i gang.

Med jul kommer også guf og søde sager, for mange er det tradition at december måned betyder nedtælling i chokolade til d.24 – med andre ord, en chokoladejulekalender. Jeg har de sidste uger fået et hav af henvendelser angående bud på en glutenfri julekalender, derfor har jeg haft gang i min gode ven Google og fundet 7 bud på hvor du kan finde en glutenfri julekalender.

Glutenfri julekalender

  1. Denne julekalender er ikke bare smuk at have stående, men den indeholder den lækreste chokolade fra Summerbird. Den kan blandt andet købes lige HER.
  2. Er man mindre til chokolade og mere til lakrids, så går min varmeste anbefaling på julekalenderen fra Johan Bülow. Den kan foruden i de fleste specialbutikker og Magasin købes lige HER.
  3. Har man overskuddet, så er noget af det mest geniale jeg længe har set sådan en “bland-selv”-julekalender. Her kan man selv finde glutenfri slik og komme bag lågerne. Den kan købes lige HER og mangler du inspiration til glutenfri slik, så kan du finde min guide lige HER.
  4. Jeg har aldrig hørt om denne kalender før, men den er glutenfri og kan købes lige HER.
  5. Denne julekalender skulle være lavet til børn og med det fine print uden på er det lige før jeg kunne finde på at klikke den hjem til mig selv. Den indeholder glutenfri chokolade og kan købes lige HER.
  6. Er man hverken den store fan af chokolade eller lakrids, så kunne man sagtens gå i alternative baner og købe sådan en fin julekalender med the. En ny slags for hver dag. Det kan man blandt andet købe lige HER.
  7. Denne julekalender er ikke bare i den fineste juletræsform, men indeholder også økologisk chokolade. Den kan købes lige HER.
  8. Endnu en økologisk julekalender fyldt med chokolade, den er dansk og er i dessert-chokoalde-genren og kan købes lige HER.

Som I kan se så er udvalget efterhånden kæmpe stort også når det gælder noget så specifikt som en glutenfri julekalender. Jeg håber selv på enten en glutenfri julekalender fra Summerbird eller Johan Bülow til december, måske jeg er så heldig at nissen sniger sig forbi mit hus inden længe med en glutenfri julekalender.

//Indlægget indeholder affiliatelinks

Pernille

, , , , ,

Der er endnu ingen kommentarer.

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.