Jeg har en masse julelækkerier i ærmet til jer de kommende dage, men tripper du for at komme i gang med en glutenfri jul? Så kan du finde mine andre “gamle” juleopskrifter i menupunktet “opskrifter” og “Jul” eller klikke lige HER.
Men her en uge inde i alt juleriet, så synes jeg alligevel, jeg ville samle mine yndlingsopskrifter sammen til jer i et indlæg, det er en blanding af mine opskrifter og tips og tricks, som jeg har skrevet om herinde tidligere.
Æbleskiver – perfekt til de sidste 2 søndage i advent.
Juleskyr – denne smager så meget af jul og er samtidig sund og lækker. Perfekt til de mange morgener vi har tilbage i december.
Brun sovs – Er jeg den eneste, som allerede fra den første december glæder mig til d. 24, mest fordi man så kan spise spandevis af sovs uden dårlig samvittighed? Sovs feder nemlig ikke juleaften, punktum!
Fiskefilet – Er i min familie en fast del af den traditionsrige julefrokost, men heldigvis er det ganske let selv at lave i en glutenfri version.
Triple Chocolate cookies – En af min (og min kærestes) absolut yndlings-jule-småkage, genial til alle anledninger i hele julen. Måske jeg skal være en god julenisse og få en portion i ovnen i den kommende weekend.
Finskbrød – Endnu en julesmåkage, som bare skal være der da de bare er så meget jul i mine øjne.
Jødekager – Endnu en klassiske i småkagedåsen her i december måned. Jeg synes, de var overraskende lette at lave og skal helt sikkert også på den i år.
Dadelkugler – Jeg har mange varianter, men denne er en rigtig god grundopskrift og man kan sagtens tilføje andre ingredienser efter lyst.
Julefrokosten – Tips og tricks til hvordan du bedst kommer igennem en julefrokost med venner, arbejde eller familien.
5 små julesmåkager – Synes du ikke der var nok inspiration at hente i dette indlæg, så se denne indlæg fra sidste år med endnu flere gode juleopskrifter samlet på ét sted.

















Der er endnu ingen kommentarer.