I dag får I en rigtig juleopskrift, nemlig glutenfri jødekager.
Der er kun 3 dage til jul og jeg glæder mig som et lille barn. Jeg er i hus med de fleste gaver, mangler kun en enkelt og jeg skal julehygge med gode venner og kollegaer de næste dage inden jeg vender næsen mod min familie og jul i lange baner.
Det er med at udnytte de sidste dage godt og grundigt, da der er et helt år til vi kan jule igen. Så mangler du lidt sødt til kaffen eller blot en hyggelig beskæftigelse, så er disse jødekager det hele værd. De smager præcis som de skal og jeg elsker at stikke ting ud med forme.
Et lille tip er at sætte dejen på køl inden den rulles ud og igen inden du stikker den ud med forme. Det gør den knapt så fedtet og lidt mere medgørlig.
Glutenfri jødekager
Ingredienser
- 150 g glutenfri mel
- 175 g smør
- 125 g sukker
- 1 æg
- 2 g hjortetaksalt
Pynt
- 1 æg
- 2 spsk. kanel
- 1 ½ spsk. sukker
- 35 g hakkede hasselnødder
Sådan gør du
- Opvarm ovnen til 220 grader.
- Bland smør, sukker, æg og hjortetaksalt godt sammen.
- Sigt det glutenfrie mel i blandingen og ælt blandingen grundigt sammen.
- Mellem to stykker bagepapir eller husholdningsfolie rulles dejen tyndt ud til den er ca. 3 mm.
- Med en kageform eller et glas på ca. 5 cm i diameter stikkes dejen ud til små kager.
- Det resterende dej samles, rulles ud og stikkes ud til kager, gentages 2-3 gange.
- Pensel kagerne med et pisket æg og drys med kanel, sukker og hakkede nødder.
- Bag kagerne midt i ovnen på 220 grader i 6-8 minutter.
Hvor længe kan dejen tåle at stå på køl? Går det med et døgn eller to? 🙂
Hvorfor er dejen til jødekager total klæg ? der er noget galt med dejen ingredienser og forhold til hinanden? Den er alt for våd og når man ruller den mellem 2 papirer sidder sejren også fast i bagepapiret? Hvis man laver nogle jødekagefigurer så kan de slet ikke komme af bagepapiret fordi dejen er alt for våd? Så igen den dej er for våd til småkager forholdet er forkert det skal jo være så nemt at rulle alm småkagedej ud og så komme figurerne over på bagepladen. Jeg checket alle mine ingredienser og de er målt korrekt efter jeg have samme problem for 2 dage men da troede jeg at jeg havde læst forkert, af mel jeg bruger er den røde finaxmel glutenfri fra Irma. Er der ikke andre der haft problemer med denne jødekagedej der må være andre der sidder med nøjagtig samme problemstilling? Ellers må jeg bage en anden slags jødekagedej hvor der er held i sprøjten første gang, glæder mig til at høre jeres – dit svar , og jo jødekager der er glutenfri de skal stå på bordet til hygge her i december måned – så nu vil jeg høre fra 5-stjernet kok – fortsat skøn weekend til dem der læser dette indlæg fra hans Erik Rasmussen,
den er meget våd dejen, er det meningen?? 🙂
Ja, den skal være lidt våd. Men det hjælper når den kommer på køl 🙂
Jeg har nu af to omgange lavet dem g haft dem på køl, og dejen er ikke til at arbejde med. Hvilken glutenfri mel anbefaler du.?
Jeg kom en spsk Husk i dejen og en del mere mel. Det hjalp lidt. Jeg lage en tsk dej på bagepapiret og bredte det ud med lidt våde fingre i stedet for at stikke kagerne ud.
De blev rigtig gode og sammenhængende