Sundere glutenfri banan-choko-kage

Banan-choko-kage

På mit arbejdet er jeg med i en kage-klub, hvor man skiftes til at have kage med om fredagen. Da det for et par uger siden var min tur til at være den, som havde kage med og samtidig havde et par bananer liggende, som trængte til at blive spist, så var en banankage oplagt.

Jeg har prøvet at lave den så sund som muligt, uden den smager helligt eller kedeligt. Den indeholder ikke hvidt sukker, men i stedet farin hvor af en del sødme også vil komme fra dadlerne og bananerne.

Jeg er som oftest selv fan af de fuld-fede versioner når det kommer til kage, men jeg må indrømme at denne kage smager helt som en banankage skal smage. Desuden er den proteinrig da der bruges kakaofibre i stedet for almindelig kakaopulver.

I eftermiddag skal jeg til et blogger-event om sundhed og fitness med de to piger bag helholdsvis bloggen her og her, så på den måde går tingene så vældigt op i en højere enhed, på en dag hvor der står sundhed på programmet.

Man kan sagtens røre en glasur af flormelis, vand og kakaofibre hvis man ønsker at tilføre ekstra sødme til kagen. Jeg har selv blot drysset med meget lidt flourmelis for på den måde at tilsætte så lidt sukker som muligt.

Glutenfri banan-choko-kage

Forb. tid 10 minutter
Tilb. tid 40 minutter
Samlet tid 50 minutter
Ret Kage
Antal 7 personer

Udstyr

  • Form (ca. 20 x 15 cm)

Ingredienser
  

  • 3 æg
  • 150 g farin
  • 100 g smør
  • 100 g mørk chokolade, uden gluten
  • 4 modne bananer
  • 5 bløde dadler
  • 80 g kartoffelmel eller glutenfri lys melmix som TJOIS basis melmix
  • 50 g kakaofiber
  • 1 tsk. bagepulver

Sådan gør du
 

  • Pisk æg og farin til en luftig masse i en skål
  • Smelt smør og chokoladen i en gryde på lav varme
  • Bland herefter med æggemassen
  • Mos bananer og dadler til der ikke er klumper i mosen
  • Vend bananerne i dejen
  • Bland kartoffelmel, kakaofibre og bagepulver sammen og sigt det i dejen
  • Rør dejen til der ikke er flere klumper
  • Kom dejen i en form (ca. 20 x 15 cm) og bag kagen på 180 grader i ca. 40 minutter
Banan-choko-kage
Pernille

, , , , , , ,

2 Responses to Sundere glutenfri banan-choko-kage

  1. Vinni Helsted 15. juni 2016 at 13:29 #

    Den ser godt nok lækkert ud. Kan man undlade kakaofibre, og hvis ikke, kan det kun købes på nettet? 🙂

    • Pernille 16. juni 2016 at 11:00 #

      Hej Vinni 🙂 Du kan sagtens udskifte det med helt almindelig kakaopulver 🙂

Skriv et svar

Opskrift Vurdering




This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.