Svampede glutenfri yoghurtboller der også smager godt dagen efter. De er super simple at lave og kræver ingen forberedelsestid, da de hæver ved hjælp af bagepulver. Du behøver altså ikke tænke mere end de 30 minutter forud, som det tager at røre ingredienserne sammen og bage dem.
Jeg har virkelig været igennem mange forsøg for at få denne opskrift på glutenfri yoghurtboller til at blive helt perfekt. Men nu sidder den lige i skabet og jeg har glædet mig til at dele den med jer.
De kan både bruges til morgenmad med ost, sandwichbrød til frokosten eller som en blød lys fødselsdagsbolle.
De glutenfri yoghurtboller kan sagtens fryses og varmes når de skal bruges.
Vil du have andre opskrifter på glutenfri brød? Så se alle mine opskrifter lige HER.
Glutenfri yoghurtboller
Ingredienser
- 300 g yoghurt netural
- 3 æg
- 20 g loppefrøskaller, fin
- 75 g majsmel
- 65 g TJOIS glutenfri basis melmix alternativt fuldkornsrismel
- 1½ tsk bagepulver
- salt
- 1 knsp kardemomme (kan undlades)
Sådan gør du
- Opvarm ovnen på 210 grader varmluft
- Bland æg og yoghurt i en skål, rør det godt sammen til en sammenhængende masse
- Bland alle øvrige ingredienser i en anden skål
- Rør i æggeblandingen mens de tørre ingredienser tilsættes. Det er vigtigt der røres straks, da loppefrøskallerne ellers begynder at klumpe og de klumper er rigtig svære at røre ud
- Lad dejen hvile i 5 minutter
- Med en ske placeres en klat dej på en bageplade med bagepapir
- Lad bollerne have god afstand på bagepladen
- Bag I 22-25 minutter på 210 grader varmluft
Der er endnu ingen kommentarer.