Glutenfri pasta med kylling og parmesan

Glutenfri pasta med kylling og parmesan1

Denne simple glutenfri pasta med kylling og parmesan er så lækker en ret og er hurtigt blevet en favorit. Den kræver kun simple ingredienser og kan laves på en halv time, hvilket for mig er et must for en god hverdagsret.

Den er her serveret med spaghetti men normalt laver jeg den med pasta, den går også ganske godt til ris hvis du søger en afveksling.

Du får en rigtig cremet ret da der både tilsættes kogevand fra pastaen og parmesan. Ønsker du den tykkere kan du sted bacon på panden sammen med løg og hvidløg og få en masse fedme og smag med i retten.

Glutenfri pasta med kylling og parmesan3

Glutenfri pasta med kylling og parmesan

Forb. tid 10 minutter
Tilb. tid 20 minutter
Samlet tid 30 minutter
Ret Aftensmad
Antal 2 personer

Ingredienser
  

  • 1 løg
  • 3 fed hvidløg
  • 250 g kyllingebryst
  • 100 g tomater
  • 1 tsk. rosmarin
  • 2 tsk. tomatpuré
  • 150 g bønner
  • ½ tsk. grøntsagsbouillon, uden gluten
  • 2 ½ dl fløde
  • 1 dl vand fra den kogte pasta
  • 50 g frisk spinat
  • 30 g parmesan
  • ½ bundt frisk persille
  • glutenfri pasta

Sådan gør du
 

  • Sæt vand over til at koge pasta og kog efter anvisningen på posen.
  • Hak løg og hvidløg fint.
  • Skær tomat og bønner ud i små stykker.
  • Sær kyllingen ud i små tynde skiver.
  • Opvarm en gryde med olie og tilsæt løg og hvidløg. Lad dem sautere til de er klare.
  • Tilsæt kyllingestykkerne og lad dem stege nogle minutter til de har fået farve.
  • Tilsæt tomat, tomatpure og bønner og lad det stege med ca. et minut.
  • Tilsæt salt, peber og rosmarin.
  • Tilsæt fløde og bouillon og lad det simre i ca. 5 minutter.
  • Tilsæt kogevand fra pastagryden.
  • Kom spinat i og rør rundt så det begynder at falde sammen.
  • Riv parmesan i retten og rør det sammen til det begynder at tykne let.
  • Imens hakkes persillen groft.
  • Server med hakket persille.

Du kan få meget mere glutenfri inspiration ved at følge mine sociale medier. Du kan finde mig på Instagram på @glutenfrimagi og på min Facebookside Glutenfrimagi.

Pernille
Der er endnu ingen kommentarer.

Skriv et svar

Opskrift Vurdering




This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.