Medister i lange baner

IMG_7851

I går stod menuen på en klassisk familie Danmark, medister med kartofler, brunsovs og lidt grønt bestående af broccoli. Jeg tænkte det nok var ved at være sidste chance, inden forårsretterne rigtig skulle til at have magten over madplanerne. At dømme på vejret i dag, var det nok en optimistisk tanke.

Jeg havde i starten et stort problem med at gennemskue hvordan pølsemarkedet hang sammen med en glutenfri kost. Det er sjældent en ingrediensliste, som er til at gennemskue samtidigt med at jeg fra starten af havde den opfattelse at alle pølser indeholder mel.

Det viste sig heldigvis ikke at være sandt og her mange timers pølseingrediensliste-læsning senere er jeg lidt klogere uden at føle mig som ekspert. Jeg vil dog dele det jeg har lært med jer og tænkte derfor at en lille guide kunne være hjælpsom.

For hvad er det lige man skal undgå ud over den mest åbenlyse ingrediens ”hvedemel”? En del pølser kan godt indeholde ”dextrose” og ”glucosesirup” – sukkerstoffer fremstillet af stivelse, som i nogle tilfælde er fra hvede eller byg. Det kan derfor indeholde spor af gluten, men bemærk ”kan”. Grunden til at det ikke skal angives i en parentes skyldes forarbejdningen hvor glutenproteinet nedbrydes. Det vil sige, at den glutenværdi der er tilbage er under de 20ppm, som er grænseværdien for hvornår noget må kaldes ”glutenfri”. Det er derfor langt de fleste som godt kan tåle at spise ”dextrose” elle ”glucosesirup”, hvorimod de mest sensitive godt kan få en reaktion.

Ønsker du dig generelt et overblik over glutenfrie ingredienser, så kan du med fordel se min guide og opslagsværk over glutenfrie produkter og ingredienser lige HER.

IMG_7852

For god ordensskyld kommer der også en opskrift her, selv om den er ganske simpel.

Ingredienser – Medister med brunsovs og kartofler (2 pers)

450 g Glutenfri medister
1 spsk smør
1/2 kg kartofler
400 g Broccoli
¼ piskefløde
2 tsk Maizena mel
2 spsk Kulør
Salt & Peber

  • Steg medisteren på en pande i en klat smør
  • Kog kartofler og broccoli
  • Når medisteren er færdig tages den af panden, lægges i et fad og dækkes til så den holder på varmen
  • På panden hældes nu fløde under omrøring
  • Hæld omkring 1/2 dl af vandet fra kartoflerne på panden under omrøring
  • Bland Maizena op med 1/4 dl vand og tilsæt lidt ad gangen til sovsen på panden (vær opmærksom på det først bliver tykt når det koger. Så tilsæt lidt af gangen under opvarmning og omrøring. Bliver den for tyk kan det oftest redes med en slat mælk)
  • Tilsæt kulør
  • Smag til med salt og peber

Er du lige så vild med brun sovs som vi er, så kan du finde en opskrift på en glutenfri brun sovs i en af mine tidligere opskrifter lige HER.

Medister

Pernille

, , , , ,

Der er endnu ingen kommentarer.

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.