Glutenfri crispy chicken nuggets eller bare en god sprød paneret kylling, du kan kalde den hvad du vil, men smagen er super også i den glutenfri variant.
Jeg har her brugt kyllingebrystfilet som er skåret ud i mindre stykker, men hvis du ønsker dem helt små, så kan du også sagtens bruge inderfilet.
Det er en stor favorit herhjemme og det serveres både med pasta, ovnstegte kartofler eller som her med rodfrugter og en avokadocreme.
Glutenfri crispy chicken nuggets med rodfrugter og avokadocreme
Ingredienser
Glutenfri Crispy Chicken Nuggets
- 400 g kyllingebrystfilet
- 1 dl tapiokastivelse
- 2 æg
- 3 dl glutenfri corn flakes
- Salt og peber
Tilbehør
- 600 g blandede rodfrugter
- 2 avokado
- ½ dl creme fraiche
- 1 tsk. hvidløgspulver
- ¼ tsk. oregano
- Salt og peber
Sådan gør du
Tilbehør
- Skræk rodfrugterne og skær dem ud i passende størrelse
- Vend dem i lidt olie og bag dem ved 210 grader i 30-40 minutter alt efter størrelse
- Mos avokado, creme fraiche, hvidløgspulver og oregano godt sammen og smag til med salt og peber
Glutenfri Crispy Chicken Nuggets
- Skær kyllingen ud i små strimler (Jeg deler dem i 3-4 stykker)
- Kom tapiokastivelse i en skål. Pisk æg sammen i en anden skål og knus corn flakes godt og grundigt i en tredje skål
- Vend først kyllingestykkerne i tapiokastivelse, dernæst æg og til sidst corn flakes. Det er vigtigt at de er godt dækket i alle 3 skridt.
- Sprøjt dem godt med olie og drys med salt og peber og
- Bag dem i 8-12 minutter alt efter tykkelse på 210 grader.
Har du en airfryer, så kan du sagtens lave det hele på én gang bare ovnrummet er stort nok. Jeg lagde rodfrugterne i bunden og gav dem de første 25-30 minutter alene og kom derefter kyllingen på risten i yderligere 12 minutter, så nemt.
Der er endnu ingen kommentarer.