Denne opskrift giver det lækreste, saftige og smagfulde glutenfri focaccia jeg nogensinde har smagt. Denne variant er lavet med flagesalt og rosmarin.
Det kræver lidt forskellige ingredienser, men alle bidrager til denne vanvittige konsistens, som er langt fra tør og kedelig.
Dette glutenfri focaccia holder sig også god dagen efter, så længe det opbevares i lufttæt beholder eller pose. Du kan også sagtens fryse det og optø enkelte skiver eller et helt brød ad gangen.
Du kan toppe den med lige det du selv synes passer bedst til et focaccia brød, jeg synes både flagesalt og rosmarin samt flagesalt, tomater og basilikum smager helt fantastisk.
Glutenfri focaccia
Udstyr
- 1 AirFryer Kan også bages i almindelig ovn
Ingredienser
- 25 g gær
- 20 g loppefrøskaller, fin
- 8 g SoftBake
- 4,5 dl vand, lunkent
- 3 spsk. olivenolie
- 1 tsk. salt
- 280 g TJOIS glutenfri basis melmix
- 80 g majsmel
- ½ tsk. sukker
- 1 æg
Inden bagning
- ½ dl olivenolie
- 1 tsk. flagesalt
- 3 spsk. let hakket frisk rosmarin
Sådan gør du
- Afmål loppefrøskaller og softbake i en lille skål
- I en anden større skål afmåles mel, sukker og salt
- I en stor skål fyldes vand, gær, olie og æg og røres godt rundt
- Tilsæt skålen med loppefrøskaller og softbake og rør grundigt i 10 sekunder
- Tilsæt straks skålen med melblandingen og rør kraftigt
- Fordel godt med olie i 1 condibøtte eller det fad/springform du gerne vil bage brødet i
- Fordel dejen i bøtten/fadet (skal være ca 3 cm højde)
- Kom film over og stil til hævning et lunt sted til det er dobbelt størrelse (ca. 1-2 timer)
- Spray lidt olie i skålen på din cosori skuffe og tilsæt til sidst en spsk olie i midten af skuffen
- Vend dejen over i skuffen
- Sprøjt godt med olie over og pynt med det fyld du ønsker, fx havsalt og hakket timian
- Bag på AirFry programmet (180grader) i 20-22 minutter
Der er endnu ingen kommentarer.