En nem ret til både store og små, er glutenfri kyllingefrikadeller med tzatziki og sprøde fritter. Du kan sagtens lave rigeligt med kyllingefrikadeller, de kan enten fryses eller bruges i madpakken de kommende dage.
Glutenfri kyllingefrikadeller er et fint alternativ til de klassiske frikadeller som du også kan finde opskriften på herinde. Der er i opskriften brugt hirseflager, som er godt til dig som er meget sensitiv eller ikke ønsker havre. Alternativt kan du bruge glutenfri havregryn eller udskifte med melmixen.
Glutenfri kyllingefrikadeller med tzatziki og sprøde fritter er en ret som fungerer til både aftensmad og frokost, en god ret at servere til gæster.
Glutenfri kyllingefrikadeller med tzatziki og sprøde fritter
Ingredienser
Kyllingefrikadeller
- 400 g hakket kyllingekød
- 1 løg, revet
- 2 fed hvidløg, fint hakket
- ½ spsk. tørret basilikum
- ½ bundt frisk persille
- 1 æg
- 1 dl mælk
- 2 spsk. hirseflager
- 2 spsk. TJOIS glutenfri basis melmix
- salt & peber
- 50 g smør til stegning
Sprøde fritter
- 800 g kartoffel
- ½ dl raps- eller solsikkeolie
- 1 tsk. Oregano
- salt/peber
Tzatziki
- 1 agurk
- 250 g græsk yoghurt
- 1 fed hvidløg
- ½ citron, saften
- salt/peber
Sådan gør du
- Skræl kartoflerne, skær i stave og læg i koldt vand i 30 min.
- Riv agurken, drys med salt og læg i en sigte i mindst 30 min.
- Bland ingredienserne til kyllingefarsen og lad den hvile i 15 min.
- Tag kartoflerne op af vandet og kog dem i 5 min.
- Lad dem derefter tørre på et viskestykke i 10 min.
- Imens blandes græsk yoghurt med hvidløg, citronsaft, salt/peber og det revet agurk. Stil på køl indtil servering.
- I en skål blandes de afkølede kartofler, olie og krydderier.
- Bag kartoflerne i ovnen i 30 min på 200 grader varmluft eller i en AirFryer i 18 min på 200 grader.
- Opvarm en pande med smør til stegning af frikadellerne og steg dem i ca 7 min på hver side eller til de er gennemstegt.
Du kan få meget mere glutenfri inspiration ved at følge mine sociale medier. Du kan finde mig på Instagram på @glutenfrimagi og på min Facebookside Glutenfrimagi.
Der er endnu ingen kommentarer.