Jeg har en genial ret, som jeg skylder jer opskriften på. Mellem jul og nytår var vi hos min kærestes forældre og de lavede en helt fantastisk glutenfri mørbradgryde, som jeg endnu ikke har kunne lade tankerne slippe.
Jeg synes, den passer perfekt til et lørdagsindlæg, da vejret for tiden virkelig indbyder til en rigtig god gryderet. Desuden er den simpelthen så smuk, den er langt fra et kedeligt gryderets-look, derfor synes jeg også, den vil være genial gæstemad.
Mørbradgryde
Ingredienser
- 500 g svinemørbrad
- 2 løg
- 2 gulerødder
- 1 pk. bacon i skiver
- 100 g pølser, uden gluten
- 1 rød peber
- 2 ds flåede tomater
- 1 spsk. tomatpuré
- 2 store tomater skåret i både
- 1 spsk. frisk chili
- 1 bundt frisk basilikum
- 1 bk. cherrytomater
- ½ L fløde
- olie
- salt og peber
Sådan gør du
- Snit løg og chili fint, skær gulerødder i skiver og peberfrugten i små stykker
- Skær mørbraden i små stykker
- I en gryde varmes lidt olie og mørbradstykkerne brunes godt
- Tilsæt og steg halvdelen af baconen
- Tilsæt løg, peberfrugt og gulerødder og lad det stege med i 5-10 minutter
- Tilsæt chili, flåede tomater og tomatpuré, rør det hele sammen og lad det koge op
- Skru herefter ned, tilsæt fløde og lad retten simre i en halv time
- Skær pølserne ud i små stykker
- På en pande varmes lidt olie og pølserne sauteres sammen med resten af baconen
- Hæld pølseblandingen på toppen af gryden sammen med cherrytomater og top med basilikumblade
- Server med ris eller blomkålsris
Hej. Lyder det ikke af meget med 1 liter piskefløde til 500 gr mørbrad ??
Hej Susan, du har helt ret. Der skulle have stået 1/2. Det er hermed rettet 🙂 Tak for det vågne øje 🙂