Panang med kylling

Panang karry med kylling

En af de retter som går ofte igen herhjemme er panang med kylling som er nem at lave uden gluten med de rette ingredienser. Herhjemme er store som små vilde med retten, den er ikke i den stærkeste ende men bestemt med god styrke på alle smagene.

Det er absolut en af mine yndlings thairetter og panang karryen giver en god sødlig smag sammen med palmesukkeret. Især Løvbjerg men ellers specialiserede asiatiske butikker er gode til at have et udvalg naturligt uden gluten i karryen, jeg bruger selv denne. I Løvbjerg eller asiatiskebutikker finder du også palmesukker og kefirlimeblade.

Du kan sagtens tilsætte flere grøntsager som sugarsnaps eller blomkål skulle du ønske det eller tilsætte lidt fløde skulle den være for stærk til din smag.

Panang karry med kylling

Panang med kylling

Forb. tid 10 minutter
Tilb. tid 45 minutter
Samlet tid 50 minutter
Ret Aftensmad
Antal 3 personer

Ingredienser
  

  • 400 g kyllingebryst
  • 2 spsk. olie
  • 1 rød peber
  • 1 spsk. panang karrypasta
  • 8 kefirlimeblade
  • 1 tsk. fiskesauce, uden gluten
  • 25 g palmesukker (1,5 blok) alternativ kan du bruge 1 spsk. rørsukker
  • 1 dåse kokosmælk
  • 1 dl vand
  • 3 dl ris

Sådan gør du
 

  • Sæt ris til kogning
  • Knus kefirlimebladene eller skær den i tynde strimler hvis muligt.
  • Skær kyllingen ud i tynde skiver
  • Skær den røde peber ud i tynde strimler
  • Opvarm en wokpande og tilsæt olie og panangkarrypastaen og lad det få godt med varme
  • Tilsæt kyllingen og steg godt af
  • Kom nu palmesukker, kefirlimeblade, fiskesauce, kokosmælk og vand i sokken. Rør rundt og bring retten i kog og lad simre i 20 minutter.
  • Tilsæt rød peber og lad det stå 2-3 minutter før servering
  • Server med ris
Pernille
Der er endnu ingen kommentarer.

Skriv et svar

Opskrift Vurdering




This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.