Ventetiden er lang, jeg er nemlig SÅ klar til at springe ind i et nyt år.
2015 har været et vildt år for bloggen, jeg har oplevet så meget mere end jeg overhovedet turde håbe på da jeg startede op. Bloggen er trods alt kun 15 måneder gammel. Året 2015 blev for bloggen et år med mit første event som blogger sammen med Goodie Good Stuff, hvor jeg fik lov til at møde nogle søde læsere af bloggen, jeg lavede opskrifter til astmaogallergi-kampagnen, det blev året for opstart af mit samarbejde med REMA1000, et samarbejde som jeg glæder mig til se blomstre endnu mere i det kommende år, jeg har leveret 9 madplaner til Ugeavisen Odense, og oveni hatten fået en masse tilbud om sponsorater og samarbejde i forbindelse af lanceringer af nye glutenfrie produkter.
Personligt har det været et år hvor jeg skiftede arbejde, hvilket også gjorde jeg havde lidt mindre tid til bloggen og indlæggene blev lidt færre, men jeg er taknemmelig for at der kun er kommet flere følgere til fremfor I opgav mig. Det har været et år fyldt med rejser til Belgien, Grønland, Paris og Gran Canaria, den sidste skylder jeg en rejseguide til.
Jeg glæder mig til at springe ind i det nye år, med min kæreste i hånden og med forhåbningen om at 2016 vil bringe endnu flere store oplevelser med sig.
Må alle I allesammen få den mest fantastiske aften fyldt med glutenfri mad, en masse rødvin, champagne og kys i stribevis når klokken slår 12!
Der er endnu ingen kommentarer.