Glutenfri øl

I dag er J-dag, dagen hvor julebryggen udkommer og “sneen falder” over Danmark. Det betyder for rigtig mange mennesker, at de skal ud at drikke rigtig mange øl. Jeg selv så i min studietid virkelig frem til J-dag og det var næsten mere hyppet blandt os venner end Halloween er for en 9-årig dreng i USA.

I forbindelse med J-dag sidste år, udgav jeg et indlæg om de forskellige glutenfrie øl, som findes derude. Heldigvis har I søde læsere været eminente til at kommentere og komme med inputs til glutenfri øl (bliv endelig ved med det), så indlægget er kun blevet bedre siden og indeholder endnu flere glutenfri øl.

I får altså mit blogindlæg fra sidste år, endnu endnu en gang, i anledningen af julebryggens dag og det faktum at der kun er 12 dage til min fødselsdag og 48 dage til juleaften!

Så falder julesneen – i hvert fald på samtlige af landets barer. En dag, som jeg førhen, så frem til med stor glæde og forventning. Jeg må ærligt indrømme, at med cøliaki er det knap så fed en dag. Jeg har alle tidligere år glædeligt sluttet mig til venner på barer, men det er bare ikke det samme at stå og spytte i en lunken cider, når alle andre drikker friske julebryg. I år holdt jeg mig strategisk langt væk fra denne dag, da jeg havde et netværksarrangement med jobbet.

Jeg fik dog alligevel på min gåtur hjem, ideen til at lave dette indlæg. For bare fordi vi ikke lige kan drikke juleøl, betyder det jo ikke at cøliaki er lig med ingen øl. Jeg har selv smagt en del af de nedenstående, andre har jeg fundet via min gode ven Google. Men jeg håber, at jeg med mine overraskende lange liste, kan hjælpe og inspirere jer til at prøve nye og andre spændende øl her i denne julebrygstid. Jeg har delt den op i to forskellige kategorier, da nogle øl er naturligt glutenfri og gode for alle, andre er glutenfri, da deres glutenindhold er undergrænseværdien, men som stadig kan volde lidt problemer, hvis man er rigtig sensitiv.

For de knap så sensitive (glutenfri øl – indeholder under 20ppm gluten):
  • Estrella Damm Daura – indeholder en reduceret bygmængde og dermed også en lille andel gluten. Er man derfor meget sensitiv, skal man nok holde sig fra den. Den er dog under grænseværdien på de 20ppm. Denne øl er efterhånden at finde i de fleste dagligvare butikker i den glutenfri sektion. Jeg har, i Odense, set dem i både Bilka, Rema 1000, Føtex, Brugsen og Netto.
  • Willemoes Lager – indeholder også en lille andel gluten, men er under grænseværdien på de 20ppm. Jeg har endnu ikke selv smagt den, men har hørt, at den bestemt skulle være købet værd. Den burde kunne fås i de fleste af Coops butikker landet over.
  • Mikkeler – Skulle eftersigende have lavet hele 3 forskellige glutenfri øl. Desværre er de brygget som almindelig pilsner, for så at få tilsat et enzym, som mindsker gluten, hvilket gør, at de stadig ikke er helt og naturlig glutenfri. De ligger dog under grænseværdien og er man ikke sensitiv, skulle der ikke være problemer.
  • Omission – Har brygget 3 glutenfri øl som alle har et meget lav indhold af gluten. Det er et Amerikansk mærke, som jeg kun har fundet online her i Danmark.
  • Green’s – Er en Belgisk ølproducent, som har omkring 2-3 forskellige øl lavet på malt, men med et reduceret glutenindhold og må derfor kaldes glutenfri. Den er set i Fakta og ellers online.
  • Lammsbräu Glutenfrei –  Er lavet som en almindelig gluenfri øl men også som både gluten- og alkoholfri øl. Kan købes i flere tyske supermarkeder blandt andet er den fundet i Fleggaard.
For de sensitive:
  • Crabbies – er naturligt glutenfri, da hovedingredienserne er ingefær, sukker, vand og citron. Jeg har selv drukket den flere gang i forskellige varianter og den er klart en anbefaling værd. Jeg tror dog ikke, det er en øl, man drikker mere end et par stykker af på en aften, da den stærke ingefær er lidt meget i længden. Jeg har fundet dem i Brugsen, Bilka, Føtex og på flere spillesteder i Odense.
  • Schnitzer Bräu – Er naturligt glutenfri, da den er lavet på hirse. Jeg fandt den i Tyskland i en Fleggaard, lige da jeg havde fået konstateret cøliaki og købte raskvæk en hel kasse i min glæde over den var glutenfri. Jeg husker den ikke som en succes. Men måske jeg snart skulle give den en chance. Jeg har jo efterhånden glemt, hvordan en ”rigtig” øl smager. Jeg er ikke stødt på den her hjemme endnu.
  • Brunehaut – har udviklet 4 forskellige øl som godt nok ikke er glutenfri, men de har et glutenindhold på under 5ppm, hvilket er ret lavt. Jeg har selv smagt alle 4 uden at reagere på det.
  • Mongozo – jeg ved ikke om denne øl er naturligt glutenfri. Men jeg er selv sensitiv og har med stor succes drukket denne Belgiske øl uden maveproblemer efterfølgende. Den skulle ikke være ret svær at finde herhjemme, hvis man forsøger sig i helsekostbutikker.
  • Green’s – har foruden glutenreducerede øl også naturligt glutenfri øl og endda 3 forskellige. Jeg har ikke selv smagt dem, men har hørt, de skulle være ret så gode.
  • Ørbæk Bryggeri Pale Ale – en glutenfri øl brygget på blandt andet kokos, ris og boghvede. Smag og behag er forskellig, men denne er ikke blandt mine favoritter.
Alternativ til glutenfri øl

Er man ikke til at sidde med en glutenfri øl eller nok nærmere jagten rundt i byen på at finde den, så er der stadig håb for en aften ude. Som en diætisk en gang sagde til mig, som svar på min beklagelse over min udelukkelse af øl – ”det er jo så heldigt, at der findes rødvin med skruelåg”. Og det er fanme heldigt! Jeg har dog aldrig taget en god rød med skruelåg under armen, og gået en tur i fredagsbaren på Uni. Men jeg har til gengæld snart drukket så mange ciders, at jeg burde få en opkaldt efter mig. Er man ikke til det alt for søde, findes der faktisk en del Irske cidere, som Crowmore og Bulmer, som er ”øl-agtige” i smagen, og knap så prop fyldt med sukker som en Cult Shaker.

Jeg håber, at de af jer, som alligevel var ude i går, ikke har for ondt i kroppen i dag. Herhjemme står den på sofa og DMA samt et forsøg på glutenfri kanelsnegle. Hvis det lykkes kan i glæde jer til, opskriften er på bloggen i morgen. (Og opskriften blev god – du finder den lige HER.)

Glutenfri øl

Pernille H Petersen

, ,

17 Responses to Glutenfri øl

  1. Tina 8. november 2014 at 21:13 #

    Hvorfor har du ikke Corona med i oversigten? De holder sig også under 20 ppm. så vidt jeg har kunnet se på en svensk oversigt, jeg har fundet.

    Med venlig hilsen Tina

    • Pernille 8. november 2014 at 21:16 #

      Hej Tina. Tusind tak for din kommentar 🙂
      Jeg har ikke taget Corona med i første omgang, da jeg ikke har kunne finde noget valid information på, at den er glutenfri. Og jeg vil gerne kunne stå 100% inde for listen, så ingen bliver syge. Jeg har forsøgt at kontakte en forhandler, så snart jeg får svar ryger den på listen 🙂
      Pernille

  2. Kennet 9. november 2014 at 10:50 #

    Pale Ale fra Ørbæk kan bestemt ikke anbefales, men vi har dog alle forskellige smag…

  3. Ketil 10. november 2014 at 10:06 #

    St. Peters brewery har et antall GF øl – jeg har sett dem i noen butikker i Norge. http://www.stpetersbrewery.co.uk/our-beer-range/bottled-beers/

  4. Jane 13. november 2014 at 9:07 #

    Hej. Tak for oversigt:-) jeg har læst i en svensk undersøgelse, at alm Carlsberg også har under 20 ppm gluten…

  5. Casper 6. januar 2015 at 3:16 #

    Husk at øl fra mega-firmaer som fx Carlsberg ofte brygges på licens i de forskellige lande. Indholdet kan være forskelligt.

    Jeg reagerer på Carlsberg og Corona, så ville ikke stole på den svenske undersøgelse, som vist også er nogle år gammel nu?

    Jeg har reageret meget svagt på en Estrella damm daura engang da jeg var ultrafølsom, men gør det ikke nu. Så den drikker jeg gerne. Den smager også godt. Jeg drikker så sjældent øl at jeg faktisk synes den smager af for meget, og den er af guldølsstyrke, så somme tider fortynder jeg med lidt vand. Så får man “fadøl”. Og når den kan fortyndes, så må det være en god øl, ikke?

    På Systembolaget i Sverige har de yderligere Saxon, som er en glutenfri øl fra carlsberg uden ret meget smag, men billig. Og Zatec, en tjekkisk øl med den karakteristiske tjekkiske smag, en øl man bare har lyst til at drikke af et stort krus i en kælderbodega i Prag …

    Cider er godt, men Somersby er ikke cider, men en sodavand med billig alkohol, og den giver mig tit mavepine pga syren og sukkeret. Jeg ser frem til at der kommer glutenfri fadøl, og mon ikke det sker inden for 5-10 år? Der bliver flere og flere med intolerans.

    • Pernille 6. januar 2015 at 22:32 #

      Tusind tak for din besked Casper 🙂
      Jeg har heller ikke turde kaste mig ud i hverken Corona eller Carlsberg. Når det ikke er noget producenten skilter med, tør jeg aldrig helt stole på det. Jeg har aldrig selv reageret på Estrella, men har også kun fået dem et par gange og en enkelt ad gangen.
      Jeg tror også på fremskridt indenfor glutenfri drikkevarer! For bare 5 år siden fandtes der kun en brøkdel af hvad der gør nu. Så jeg ser lyst på fremtiden – vi skal nok få os en fadøl igen en dag 😀

  6. Karsten 19. maj 2015 at 21:07 #

    Har prøvet Ørbæks India Pale Ale, american style.
    Rædsom, den smager slet ikke af øl, nærmest som græs der har ligget i en butik i 10 år.
    Der er gluten i. Efter 1 1/2 time fik jeg konsekvensen at føle.
    Til Ørbæk og andre, lad dog være med at brygge noget der overhovedet indeholder gluten, hvis i vil brillere med noget gluten-frit.
    Og tag jer så alvorligt sammen om smagen af øllet, inden i sender sådan en slam-øl på gaden.

  7. Sissel 20. juli 2015 at 11:59 #

    Hei!Det finnes også en veldig god glutenfri øl fra Ringnes,som heter Ringnes Lite. Får den i Norge,men vet ikke om du får den andre steder.

    • Pernille 26. juli 2015 at 20:18 #

      Hej Sissel 🙂 Tusind tak for din besked 🙂 Jeg har ikke fundet den her i Danmark, men den skal jeg da prøve at lede efter 😀

  8. Sophie 7. november 2015 at 20:42 #

    Hej
    Jeg er lidt ny i den her glutenfri verden. Fik cøliaki for snart 1 år siden og er meget sensitiv. Bare en enkelt brødkrumme giver slem udslæt. Jeg har lige et lidt dumt spørgsmål . Jeg har dog drukket daura øllen uden voldsomme problemer, og mener også den er 3 ppm. Øl med 20 ppm slår jeg meget ud af. Er det ikke jo mindre ppm jo mindre gluten?
    Sophie

  9. Henrik 8. november 2015 at 7:58 #

    Hej

    Har smagt Willemoes Lager flere gange og det er min danske favorit – giver Karsten ret i at Ørbæks Pale er nok den værste øl jeg har smagt – tror jeg vil henvende mig til dem – måske har de bare lavet den uden at smage på den – ikke pengene værd. Drikker også Corona uden problemer, og har været i kontakt med Carlsberg, som siger at alle deres alm. Øl ligger under 20 ppm – hvorfor de ikke skilter med det gør også mig mistænksom – men det kommer nok først den dag de kan se den markedsføringsmæssige fordel …..og det varer jo nok længe – at drikke glutenfrit øl is not the real deal for mange øldrikkere – der skal gluten i for at det er en rigtig øl……

  10. Tom Erik Brauer 20. december 2015 at 20:11 #

    Hei i Norge har vi nå også fått en som heter Hansa Lite. Corona er testet av ncf her i Norge og er under 20ppm

  11. Nadja Petersen 30. december 2015 at 18:44 #

    Hej. Bryggeri Skovlyst har lavet en dejlig glutenfri øl, der hedder Kastanje Bryg. Dog er jeg bange for ,at den ikke er fast i sortimentet. Jeg fandt den i Netto i sidste uge til kun 8 kr. og den smager rigtig godt. Jeg krydser fingre for at den kommer igen!

    • Pernille 7. januar 2016 at 12:01 #

      Hej Nadja,
      Sikke et godt tip, den må jeg sørge for kommer på listen. Forhåbentlig kommer den tilbage i Netto ind i mellem 🙂
      /Pernille

  12. Lene 7. april 2016 at 12:59 #

    Hej.
    Kastanjebryg øko fra Skovlyst er i fast sortiment både hos Kvickly og Superbrugsen. Det er en kraftig velsmagende øl. Men som frokostøl foretrækker jeg Ørbæks India Pale Ale, den er spinkel i smagen, så den ikke “overdøver” pålægget. Den tyske Lammsbraü ligger et sted imellem.
    Smag og behag er heldigvis forskellig, og der skal jo være øl til enhver lejlighed 😉

  13. Lene 7. april 2016 at 13:29 #

    Hej.
    Kastanjebryg øko fra Skovlyst er i fast sortiment både hos Kvickly og Superbrugsen. Det er en kraftig velsmagende øl. Men som frokostøl foretrækker jeg Brewdog’s Vagabond Pale Ale, den er spinkel i smagen, så den “overdøver” ikke pålægget. Den tyske Lammsbraü ligger et sted imellem.
    Smag og behag er heldigvis forskellig, og der skal jo være øl til enhver lejlighed 😉

Skriv et svar