Har du endnu ikke prøvet at lave gnocchi i AirFryer så er det en kæmpe fejl. Det er så lækkert! De bliver helt sprøde uden på og stadig bløde inden i. De kan krydres lige som du ønsker og kan bruges som snack, del af et tapasbord, som en kartoffelservering til kød eller som en appetizer, mulighederne er mange.
Gnocchi er ofte vendt i mel, så vær opmærksom på at bruge en glutenfri variant.
Her har jeg brugt en glutenfri gnocchi med græskar, men alle varianter kan bruges.
Glutenfri gnocchi i airfryer
Ingredienser
- 400 g glutenfri gnocchi
- 2 spsk. smagsneutral olie
- 1 tsk. flagesalt
- ½ tsk. rosmarin
Dips
- 2 spsk. god mayonnaise
- ¼ tsk. flageslat
- 2 spsk. hakket persille
Sådan gør du
- Opvarm din AirFryer til 200 grader.
- Kom dine gnocchi i skuffen, evt på et stykke bagepapir.
- Fordel olie, salt og rosmarin over.
- Tilbered på 200 grader i 12 minutter.
- Rør imens din dip.
- Server straks og drys evt. med frisk persille over inden servering.
Du kan få meget mere glutenfri inspiration ved at følge mine sociale medier. Du kan finde mig på Instagram på @glutenfrimagi og på min Facebookside Glutenfrimagi.
Der er endnu ingen kommentarer.