//Indlægget er sponsoreret af Finax
Endnu en uge er begyndt og derfor er denne opskrift på glutenfri energibar med chiafrø passende. Jeg er i hvert fald altid mere sulten de første 2 dage i ugen end jeg er torsdag fredag, det hænger nok sammen med at jeg i weekenden altid stopper lidt mere i munden end når jeg sidder på kontoret i ugens løb.
Jeg har tidligere udgivet dette indlæg om glutenfri energibare, de er sprængfyldt med alt muligt sundt og lækkert, men mange har efterspurgt en lidt mere simpel og billigere udgave. Derfor kom det som sendt fra himlen da Finax lod mig prøve deres økologiske chiafrø, opskriften har de leveret og den kan altså foruden nedenfor også findes HER.
Jeg har selv haft mine glutenfri energibar med chiafrø med på arbejde til den lille sult om formiddagen eller eftermiddagen hvor blodsukkeret er dalende og kroppen har brug for ekstra brændstof. Desuden mætter de godt, så de fungerer også godt om aftenen når lækkersulten melder sig. Det er super simpelt lige at pakke dem ind i et stykke madpapir og herefter ned i en lille pose om morgenen så de ryger med på arbejde eller i skole. Jeg synes de er bedst når de har ligget på køl en dags tid, så smuldre de næsten ikke og har en god rund smag.
Glutenfri energibar med chiafrø
Ingredienser
- 20 tørrede dadler
- 5 tørrede abrikoser
- ½ dl vand
- 50 g kokosmel
- 50 g glutenfri havregryn
- 50 g mandler
- 45 g chiafrø
- 2 spsk. kakaofibre
Sådan gør du
- Blend vand, dadler og abrikoser til en fast masse uden for store klumper
- I en skål blandes de øvrige ingredienser grundigt med dadelmassenI en form fordeles massen så den er omkring 1 cm tyk
- Stil det på køl i 1 time og skær herefter ud til passende størrelse barer
- Opbevar barerne i en lufttæt beholder på køl
Hej Pernille
Bare lige en detalje – måske skal du huske at rette dadler og abrikoser til tørrede dadler og abrikoser.
Ellers bliver det vist meget snasket 😀
God pointe, den er straks rettet 🙂