Reklame//Indlægget indeholder affiliate links
Kender I det med at man springer ud af sengen, flyver ind under en bruser og derefter ud af døren uden morgenmad, fordi man måske lige fik kælet lidt for meget på den snooze knap, som ellers skulle have fået en op i god tid?
Jeg gør! Og derfor prøver jeg hele tiden på at blive bedre til at forberede min morgenmad i god tid. Derfor er denne chiagrød ganske genial, da det ikke tager ret lang tid hverken at forberede inden jeg går i seng eller når jeg står op næste morgen. Desuden smager det næsten som en dessert, og hvem vil ikke gerne kunne spise noget, som er sundt og nærende, men samtidig smager sødt og syndigt, om morgenen?
Man kan anrette sådan en sag på mange forskellige måder, men jeg er især blevet glad for at komme mad i glas. Det er for det første praktisk de morgener hvor man kommer lidt forsent op, for så kan det tages med på farten. Men har man i weekenden god tid, så kan man anrette det lige så fint i en skål med topping fordelt over grøden.
Chiagrød med banan og kokos
Ingredienser
- 2 ½ spsk. chiafrø
- 2 tsk. peanutbutter
- 1 banan
- 1 tsk. vaniljepulver
- 300 ml kokosmælk
- 3 spsk. skyr
- 1 dl frosne/friske bær (jeg brugte blåbær)
- 6 mandler
- 1 tsk. gojibær
- 1 tsk loppefrøskaller, fin
Sådan gør du
- Bland chiafrø og husk i en skål
- I en blender/minihakker blandes, banan, kokosmælk, peanutbutter, vaniljepulver og blendes fint
- Hæld blandingen over i skålen med chiafrøene og rør grundigt rundt
- Sæt låg på bøtten og stil den i køleskabet natten over eller minimum 4 timer
- Bland med skyr og bær inden servering
Der er endnu ingen kommentarer.