Fried Rice – Genial frokost ret

Vidste du at fried rice gør sig som en genial frokost?

En af de ting, som kan være svært når man skal starte op på en glutenfri diæt, er frokosten. Det er svært at gå fra en standard madpakke bestående primært af rugbrød til lige pludselig at skulle tænke helt anderledes. Altså medmindre man vil bage ugentligt eller ruineres i købt brød.

Jeg anbefaler normalt at hvis det er muligt, så kan man lave rigeligt aftensmad, så det kan komme med som madpakke dagen efter. Her kommer fried rice ind i billedet. For det fungerer så fint koldt dagen derpå.

Det kan også sagtens bruges til en let aftensmad, især hvis der skulle være ris til overskud fra andre retter i ugens løb. Det kan sagtens bruges som en “tøm køleskabet” ret, hvor man kan variere ingredienserne til hvad der trænger til at blive brugt.

Det kan sagtens holde sig i køleskabet i en lufttætbeholder i et par dage. Så når du alligevel skal i gang, så kan man sagtens lave rigeligt, så der er til madpakken i flere dage.

Fried Rice

Forb. tid 10 minutter
Tilb. tid 15 minutter
Samlet tid 25 minutter
Ret Aftensmad, Frokost
Antal 2 personer

Ingredienser
  

  • 3 spsk. smør
  • 2 æg
  • 2 gulerødder
  • 1 løg
  • 2 dl ærter
  • 3 fed hvidløg
  • 3 forårsløg
  • 3 spsk. glutenfri soya sauce alternativt glutenfri Tamari
  • 2 spsk. Østerssauce, uden gluten
  • ½ spsk. sesam olie
  • salt & Peber
  • 2 dl ris, kog efter anvisningen på posen (brug gerne en rest fra igår)

Sådan gør du
 

  • Kog ris og lad dem køle af
  • Skræl og hak forårsløg, gulerødder, løg og hvidløg
  • Varm 1/2 spsk smør på en pande med høje kanter, alternativt kan det gøres i en wok
  • Æg røres sammen og varmes til røræg på panden
  • Tag æggene af panden
  • Kom 1 spsk. smør på panden og sauter hvidløg, løg, ærter og gulerødder på panden
  • Lad det stå i ca. 5 min eller til gulerødderne er begyndt at blive blødere
  • Skub grøntsagerne til den ene side på pande
  • Tilsæt 1,5 spsk smør på den anden side uden grøntsager
  • Skru op for varmen
  • Tilsæt ris på panden i det smeltede smør
  • Tilsæt, soya/tamari, østerssauce og forårsløg
  • Bland det godt sammen på panden og lad det stege i 3-5 min så risene bliver stegt
  • Tilsæt de stegte æg og fjern fra varmen
  • Tilsæt sesam olie og rør godt rundt
  • Smag til med ekstra soya, salt og peber
Pernille
Der er endnu ingen kommentarer.

Skriv et svar

Opskrift Vurdering




This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.