Med opskriften på denne glutenfri pasta med crispy kylling har du den perfekte ret til de lune sommeraftener eller til frokostbordet, skulle du have lyst til at gøre lidt ekstra ud af det.
Denne glutenfri pastaret er med crispy paneret kylling og en masse lækre og smagfulde grøntsager som syltede rødløg, en blød avokadocreme og mættende spidskål. Du kan bruge opskriften som en basisret til en “tøm køleskabet” dag, hvor du bruger det grønt du måtte have liggende.
Den egner sig klart bedst til at blive serveret lun, glutenfri pasta bliver ofte ganske hårdt og tørt når det bliver koldt.
Glutenfri pasta med crispy kylling og avokadocreme
Ingredienser
Paneret kylling
- 200 g Kyllingebrystfilet
- 2 spsk. glutenfri lys melmix (Kan købes her)
- 1 æg
- 75 g glutenfri rasp
- Salt
- 1 spsk. smør samt lidt olie til stegning
Pastasalat
- 125 g glutenfri pasta
- ½ Spidskål
- ¼ agurk
- 6 små tomater
- Syltede rødløg (Opskrift findes her)
Avokadocreme
- 1 avokado
- Lidt persille
- 1 spsk. creme fraiche
- 3 spsk lime saft
- Salt og peber
Sådan gør du
Paneret kylling
- Kom mel, æg og rasp i hver sin skål
- Pisk ægget sammen med en gaffel
- Kom salt og peber i raspen
- Vend kyllingefiletterne i mel, dernæst æg og til sidst rasp
- Opvarm rigeligt med olie på en pande
- Læg kyllingen på panden og tilsæt lidt smør
- Steg på middelvarme til paneringen bliver gylden. Tag kyllingen af panden, lad den trække færdig på et stykke køkkenrulle
- Skær kyllingen i skiver og læg på salaten eller server ved siden af
Pastasalat
- Kog pastaen efter anvisning på posen
- Skær spidskålen ganske fint
- Halver tomaterne og skær agurken i passende stykker
- Bland sammen i en skål
- Server pastasalaten lun, så er pastaen bedst og blødest
Avokadocreme
- I en skål blandes alle ingredienser og blendes til en fin ensartet creme
- Fordel over salaten eller server i en skål
Der er endnu ingen kommentarer.