Glutenfri Lasagnette

Glutenfri Lasagnette

Glutenfri Lasagnette

En lækker og simpel opskrift på glutenfri lasagnette med små majspastaskruer i stedet for lasagneplader.

Nogle gange skal det gå stærkt og lasagneplader kan være svære at skaffe i dagligvarebutikker. Derfor er denne opskrift oplagt, da glutenfri pasta enten er basis i et køkken eller noget lettere at skaffe.

Sådan en glutenfri lasagnette bringer minderne tilbage til da jeg først fik cøliaki. Der var lasagneplader ikke noget jeg bare lige kunne finde og derfor brugte jeg altid enten pasta eller aubergineskiver når jeg gerne ville have lasagne.

Jeg har her brugt pasta fra REMA1000, da opskriften er udviklet til deres glutenfri univers.

Glutenfri Lasagnette

Glutenfri Lasagnette

Forb. tid 20 minutter
Tilb. tid 55 minutter
Samlet tid 1 time 15 minutter
Ret Aftensmad
Antal 4 personer

Ingredienser
  

Glutenfri Morneysauce

  • 25 g smør
  • 2 spsk. glutenfri mel Fx. TJOIS basis melmix eller fuldkornsrismel
  • 5 dl mælk
  • 1 stor håndfuld revet mozzarella
  • Salt og peber
  • Evt revet muskatnød

Lasagnette

  • 200 g gulerødder 
  • 1 løg
  • 2 spsk olivenolie til stegning
  • 2 fed hvidløg
  • 2 tsk tørret basilikum
  • 2 tsk. Oregano
  • 400 g hakket oksekød
  • ½ dl rødvin (kan undlades)
  • 2 ds hakkede tomater
  • 1 dl vand
  • 2 tsk. tomatpuré
  • salt og peber
  • 400 g glutenfri pasta
  • 5 dl glutenfri mornaysauce

Sådan gør du
 

Glutenfri Mornaysauce

  • Smelt smør i en gryde
  • Tilsæt melet under omrøring og lad det varme godt igennem i et minutstid
  • Tilsæt mælk lidt ad gangen og pisk godt så der ikke er klumper 
  • Lader saucen koge i et par minutter mens du fortsat pisker
  • Tilsæt osten og rør rundt til den er inkorporeret i saucen
  • Smag saucen til med salt, peber og eventuelt revet muskatnød

Lasagnette

  • Riv gulerødderne og hak løg og hvidløg
  • Opvarm olien og steg løg og hvidløg til de er klare
  • Tilsæt gulerødder og hakket oksekød og steg det til det er gennemstegt
  • Tilsæt basilikum, oregano, hakkede tomater, tomatpure, vand og eventuelt rødvin
  • Lad det koge i ca 15 minutter og smag til med salt og peber
  • Kom den rå pasta op i saucen og smør pastaen godt ind i kødsaucen
  • I et fad fordeles pastaen i et jævnt lag
  • Fordel mornaysaucen over så den dækker hele fadet
  • Bag I ovnen i 35-40 minutter eller til den er dejligt gylden på toppen og pastaen helt færdig og blød

Følg endelig med på Instagram eller Facebook, hvor du vil få endnu mere glutenfri inspiration.

Glutenfri Lasagnette

Lignende indlæg

  • Skipperlabskovs

    Skipperlabskovs er en af de retter som er så simpel at lave som glutenfri, det kræver blot den rette boullion. Det er en rigtig efterårs- og vinterret som rigtig kan varme på de kolde dage. Det smager himmelsk med syltede rødbeder og iskolde smørtern på samt drysset med hakket persille. Det giver det fineste farvesammenspil…

  • Koteletter i fad

    Nogle dage skal det bare være let at gå til aftensmaden uden, at det går på kompromis med lækkerheden. Jeg synes jo altid, det er sjovere at lave mad, når man også ved resultatet er noget, man har lyst til at spise. Forleden havde de hamrende billige koteletter i min Brugs. Og uden videre eftertanke…

  • Glutenfri wok med and

    Julestemningen er efterhånden ved at indfinde sig her hos mig, det har ellers taget sin tid i år synes jeg, måske fordi vejret absolut ikke er julet eller tæt på sne. Er der julestemning ude på den anden side af skærmen hos jer? Hvis ikke, så kan det være denne ret kan hjælpe på det….

  • |

    Sensommersalat

    I går var jeg til det fineste event, hvor jeg blev introduceret til hvordan man kan bruge the i madlavning. Det er ret spændende hvordan man kan bruge nye ingredienser for at tilføje interessante smage til maden uden en masse kunstig tilsætning, især når det er glutenfri. Men mere om det en af de nærmeste…