I forbindelse med min lillebrors fødselsdag var jeg i køkkenet og bagte disse skønne glutenfri rutebiler. Det er sådan en skam at alle de rutebiler man kan købe indeholder gluten, da det jo egentlig “bare” er marengs med kakao. Så hvorfor ikke lave dem glutenfri?
Nåh! Da det ikke var tilfældet måtte jeg i køkkenet og eksperimentere med de glutenfri rutebiler selv. Jeg er virkelig overrasket over hvor let det gik og derfor synes jeg også, I skal have opskriften så i selv kan bage glutenfri rutebiler.
De smager helt som jeg husker og de er overraskende lette at lave. Da de får den lille fine fod som de også gør når man køber dem og den luftige midte. Server dem til eftermiddagskaffen og opbevar resten i en lufttæt beholder.
Glutenfri rutebiler
Ingredienser
- 400 g flormelis
- 2 æggehvider
- 3 spsk. kakao
Sådan gør du
- Kom æggehviderne i en skål.
- Sigt så herefter flormelis og kakao i langsomt og under omrøring til du har en fast sammenhængende masse.
- Stil skålen i køleskabet i en time.
- Har du en kødhakker kan den bruges til at lave stænger på cm 3cm.
- Jeg selv bruge en sprøjtepose og det fungerede fint.
- Er man ikke til den takkede top, kan det også sagtnes rulles med hænderne.
- Bag dem i en forvarmet ovn på 160 grader i ca. 15 minutter (vælter de i ovnen når de bages, er ovnen for varm).
Hej, og tak for en virkelig fin og inspirerende blog. Vil bare lige fortælle, at der findes gf rutebiler. Kan ikke huske hvad producenten hedder, men har spist hver gang jeg er stødt på dem. 🙂 Men dine hjemmelavet ser nu ret lækre ud!
Kh. C