Nyt legetøj #2 – Nemme, velsmagende mini donuts

Jeg har fået nyt legetøj og jeg er simpelthen nødt til at dele det med jer! For jeg er nok ikke den eneste, som med munden løbende i vand har set flere profiler på sociale medier poste billeder af små donuts. Jeg har selv, flere gange tænkt “Hvem der mon bare kunne sætte tænderne i en saftig og lækker donut” for derefter straks at slå tanken væk. For hvordan laver man lige sådan en glutenfri?

Og det skal jeg sige jer! Man snyder og anskaffer sig en donut maker maskine fra Coolstuff lige HER. Den er billigere end andre jeg har set på markedet med sine kun 199kr, men vigtigst af alt, så virker den. Jeg var virkelig imponeret, men var også ærligt lidt skeptisk ved tanken inden jeg fik den startet op. Hæver de nok, når de er glutenfri? Bliver de for tørre, lige så snart de ikke er lune?

Men min skepsis blev gjort til skamme og de var både helt runde og vildt lækre, selv dagen efter. Maskinen var så simpel i brug og det tog kun ganske få minuter at færdig bage hver portion. Så nu går jeg og leder efter en god anledning til at lave endnu en portion og eksperimentere endnu mere med sjove opskrifter på donuts. For her til en start kommer en helt klassisk basis opskrift på donuts med let vaniljesmag. Der kan laves lige den glasur som man kan lide, jeg har taget den lyserøde med små lyserøde knasende sukkertopping.

Men jeg skal helt sikkert prøve mig frem med andre slags, en Nutella-variant frister men måske jeg skal starte med en Halloween, nu hvor sæsonnen banker på døren med sort glasur og orange pynt? Hvad kunne I bedst tænke jer at få opskriften på?

Ingredienser – Mini donuts (36 stk)

130 g rørsukker
2 æg
1,5 tsk vaniljesukker
100 g smeltet, afkølet smør
155 g Schär Farine mel mix
1,5 tsk bagepulver
1 nip kardemomme
75 g sødmælk

70 g flormelis
2 spsk. vand
0,5 tsk. vaniljesukker
Rød frugtfrave

  • Tænd maskinen, så den er varm, når dejen er klar
  • Pisk sukker, æg og vaniljesukker hvidt og luftigt
  • Vend det smeltede smør i
  • Bland det glutenfri mel med bagepulver og kardemomme og sigt det ned i dejen
  • Tilsæt mælken og rør forsigtigt sammen
  • Kom dejen i en pose og klip at lille hul for enden
  • Fordel delen i de små rum i Donut Makeren, helt til kanten
  • Luk låget på
  • Bag donuts i ca 2 min eller til den grønne lampe slukker
  • Befri dem fra Donut Makeren og bag resten af de små donuts efter samme metode
  • Rør glasuren og dyp de små afkølede donuts én ad gangen

Kom kun glasur på de donuts, som skal spises på dagen, for de bliver alt for bløde og sjappede hvis de står natten over med glasur på.

Pernille

, , , ,

6 Responses to Nyt legetøj #2 – Nemme, velsmagende mini donuts

  1. Anne-Camilla 26. oktober 2017 at 9:32 #

    Ser godt nok lækre ud!!!

  2. Jesper 26. november 2017 at 11:04 #

    Hvor finder du Farine mixen henne??

  3. Karen 20. januar 2018 at 22:08 #

    Opskriften virker også super fint med rød Finax! 🙂

  4. Gurli Nielsen 13. juli 2021 at 20:09 #

    Ser virkelig godt ud jeg vil gemme denne opskrift til disse fine donats
    Jeg har læst om dem men de skulle bages i fedt.denne ser nemmere ud min opskrift er fra Betina Munk og glutenfri t

  5. Karen Møller 20. oktober 2022 at 14:40 #

    Skal man smøre smøre hullerne i donut maler maskinen, inden dejen sprøjtes på?

    • Pernille 7. november 2022 at 13:38 #

      Det gjorde jeg ikke nej, men synes du de sidder fast, så kan du pensle eller sprøjte med lidt rapsolie 🙂

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.