Vandmelon mojitos

Vandmelon mojitos

Jeg har ferie og det kan godt være at Danmarks himmel tror at det er efterår, men om blot få timer sætter jeg mig ombord på et fly sammen med min fantastiske kæreste og tager ned under en lillesmule varmere himmelstrøg i Bruxelles og Paris. Så lidt regn og storm kan ikke slå mig ud, jeg er i sommerferiehumør og det skal man altså nyde. Har du nogle tips til hvad jeg bare skal smage i Paris? Så tager jeg gerne imod tips i kommentarfeltet.

Jeg tyvstartede lidt på feriestemningen og fik sammen med en god veninde denne skønne drink i torsdags. Vandmelon mojitos, et fantastisk koncept som vi faldt over inde på Pinterest og som vi straks måtte afprøve. Der findes ikke en drink som er mere sommer end mojitos og når den så er med vandmelon?!

Resultatet var fantastisk og hvad enten man kan fejre ferie eller weekend eller måske nærmere skal drukne sorgerne over man ikke har nogle af delene, så er denne opskrift kun at anbefale.

Jeg har i forbindelse med dette indlæg søgt nettet tyndt for informationer omkring rom. Under destillering af spiritus nedbrydes glutenindholdet.. Jeg har aldrig selv oplevet at reagere på rum men ikke alle maver reagerer ens. Men både Bacardi, Morgan og Havana Club er uden gluten ifølge udtalelser fra producenterne.

Vandmelon mojitos

Forb. tid 5 minutter
Tilb. tid 5 minutter
Samlet tid 10 minutter
Ret Drikkelse
Antal 3 personer

Udstyr

  • 1 smoothieblender fx fra Coop

Ingredienser
  

  • 6 cl rom
  • ¼-½ vandmelon alt efter størrelse
  • 9 blade mynte
  • 1 tsk. rørsukker
  • 1 ½ lime, saften
  • 1 ½ tsk. lys sirup
  • 15 cl danskvand
  • 1 stor håndfuld isterninger

Sådan gør du
 

  • Fjern stenene fra vandmelonen
  • Blend vandmelon, limesaft og sirup til der ikke er flere klumper
  • I en morter knuses mynteblandene sammen med rørsukkeret
  • Knus isen og fordel is og mynte ligeligt i de 3 glas
  • Fordel vandmelonblandingen over isen i glassene
  • Top af med danskvand og rør rundt så mynten fordeles
  • Server med en lille skive vandmelon på glasset og pæne sugerør
Vandmelon mojitos
Vandmelon mojitos
Pernille

, , , ,

2 Responses to Vandmelon mojitos

  1. Marianne Rudolfsen 12. juli 2015 at 8:50 #

    Hvorfor skulle der være gluten i rom? Er det ikke bare sukkerrør?

    • Pernille 12. juli 2015 at 20:24 #

      Jeg har aldrig selv fundet rom med gluten eller som jeg skriver har jeg heller aldrig reageret på det. Men jeg tør kun udtale mig om ting jeg er helt sikker på her på bloggen – jeg skulle nødigt vejlede folk om noget forkert 🙂
      Så som at påstå at alt rom er uden gluten – men de 3 mærker har jeg læst udtalelser fra producenterne. Så der er jeg helt safe 🙂

Skriv et svar

Opskrift Vurdering




This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.