

Glutenfri chia knækbrød er en rigtig god løsning til mellemmåltiderne. Er du ofte sulten om eftermiddagen når du kommer hjem fra skole/arbejde? Eller mangler du lidt til at have med dig på lange dage? Så kunne løsningen være dette glutenfri chia knækbrød. Det mætter dejligt og spiser man det med smør og ost får du et godt mellemmåltid.
Denne version er lavet med en rigtig lækker urtesalt fra Hebamare, de laver foruden salt også glutenfri bouillon, noget som jeg selv har haft ret svært ved at finde blandt varerne i et almindeligt supermarked. Du kan finde Herbamare produkterne HER og HER.
Du kan sagtens undvære urtesalten eller udskifte med almindelig salt og dit ønskede krydderi.
Et lille tip er, hvis der ligger en masse krummer på bagepladen, når de er færdigbagte, kan du samle det i en lille dåse og gemme til topping på en morgenskyr eller lignende sammen med friske bær. Det smager himmelsk og man behøver ikke at ærgres eller irriterer sig over alle de krummer, som ligger tilbage.

Glutenfri chia knækbrød
Ingredienser
- ½ dl chiafrø
- 1 dl hørfrø
- 1 dl sesamfrø
- 1 dl solsikkerkerner
- 1 dl græskarkerner
- 1 dl mandler
- 1 tsk. bagepulver
- 2 dl koldt vand
- 2 spsk. olie
- 1 tsk. urtesalt fx Hebamare
Sådan gør du
- Opvarm ovnen på 180 grader
- Bland chiafrø og hørfrø med det kolde vand i 15 minutter
- Kom derefter græskarkerner, solsikkefrø og hakkede mandler i skålen og rør rundt
- Tilsæt de øvrige ingredienser og bland det godt sammen
- På en bageplade med bagepapir fordeles dejen i et tyndt lag (Det kan være lidt svært at få det tykt nok så jeg tog hænderne i brug)
- Skær det forsigtigt ud i de ønskede størrelse stykker knækbrød
- Bag det på 180 grader i 40-45 minutter (Hold godt øje med de ikke brænder på)
Du kan få meget mere glutenfri inspiration ved at følge mine sociale medier. Du kan finde mig på Instagram under @glutenfrimagi og på min Facebookside Glutenfrimagi.


Virkeligt lækre knækbrød! Det er ikke sidste gang at de bliver lavet herhjemme ?
Har lige et fif til, når de skal rulles ud; læg dejen mellem to ark bagepapir og rul den tynd
med en kagerulle. Fjern så det øverste lag og vupti, så er dejen flad og jævn!
Hip fra Lea
Hej Lea 🙂 Tusind tak for de søde ord, jeg er også selv helt vild med dem 🙂
Mange tak for tippet – det skal jeg helt sikkert prøve næste gang 😀
/Pernille
Hej Pernille
Nu vil jeg prøve at lave de lækre knækbrød ?
Men bruger du varmluftsovn ?
Og hvilken placering i ovnen har du brugt?
MvH
Susanne
Hej Susanne
Jeg bager dem ved almindelig varme og midt i ovnen 🙂
Mvh. Pernille