Mørbrad med frisk quinoa-salat

Quinoasalat

Mangler du et alternativ til bulgur og couscous, som jo desværre oprinder fra hvede og derfor prop-stop-fyldt med gluten? Så burde du skæve til Quinoafrøet. Jeg blev selv introduceret til det for nogle år siden til et middagsselskab hvor det blev brugt i en grøn salat. Siden har jeg selv eksperimenteret lidt videre med det. For Quinoa er nemlig virkelig sundt of naturligt glutenfri.

De små runde frø er sundere for dit hjerte end selv de bedste fuldkorn da de indeholder en stor del enkeltumættet fedt og omega-3-fedtsyrer. Desuden er de rige på både antioxidanter og vandopløselige fibre, hvilket er med til at sænke mængden af kolesterol, blodpropper og åreforkalkning. Behøver jeg sige mere?

Jeg lavede i går en fantastisk quinoa-salat, med en rigtig god kombination af sødme, kraft og sprødhed serveret med svinemørbrad.

Ingredienser – Quinoa-salat (3-4 pers)

4-500g svinemørbrad
1 bk bacon i skiver

  • Rens svinemørbraden for senere og sno bacon hele vejen rundt om mørbraden
  • Steg den i ovnen eller på grill i 20-30min

400 g ærter
3 forårsløg
1 dl Quinoafrø
3 håndfulde friske spinatblade
1/3 Frisk Pukost
1 håndfuld mandler
1/2 håndfuld frisk basilikum
1/3 dl oliven olie
3 spsk honning
1/3 dl friskpresset citronsaft
1/3 tsk salt

  • Skyl dine quinoafrø grundigt og kog dem herefter i 15-20min (de er færdige når de er let gennemsigtige og har fået en lille hale)
  • Hak mandler og forårsløgene fint
  • Skær pukosten i små tern
  • Læg et lag af spinatblade på et fad, drys med ærter, forårsløg, pukost, afkølet quinoa, mandler og basilikumblade
  • I en lille skål blandes olie, citron, honning og salt til en dressing
  • Hæld dressingen forsigtigt over salaten

Er man kæmpe stor baconfan så kan man også med stor fordel tilsætte en pakke stegt bacon til salaten.

QuinoasalatIMG_8027

Pernille H Petersen

, , , , ,

2 Responses to Mørbrad med frisk quinoa-salat

  1. Mathilde 12. august 2015 at 15:39 #

    Den her salat, er min nye yndlingssalat! Den er, som du selv siger, sød, kraftfuld og sprød. Den er også god til kylling 🙂

    • Pernille 13. august 2015 at 14:36 #

      Tusind tak for de søde ord 🙂 Det er også en af mine favoritter, den kommer tit på bordet herhjemme 🙂

Skriv et svar