5 tips hvis du er ny med cøliaki

Som lovet kommer der her et indlæg, som kan hjælpe dig lidt på vej hvis du er ny i en verden med cøliaki. Jeg har nemlig lavet “5 tips hvis du er ny med cøliaki” til det glutenfrie madunivers hos REMA1000.

Det er en blanding af tips som jeg selv fik fra min diætist samt ting jeg selv har lært af på min glutenfrie rejse.

Har du selv et tip, som du bruger tit eller fik da du var ny i denne verden, som ikke står på listen, så skriv det endelig i kommentarfeltet herunder. På den måde kan vi hjælpe hinanden bedst muligt.

  1. Husk altid at læse ingredienserne på det du køber. Print eventuelt en liste med de ting, som du ikke kan tåle. Det gør det lettere at navigere mellem tingene i starten, hvor meget er svært at huske. Jeg har lavet en liste HER, som måske kan hjælpe.
  2. Hav altid en lille snack i tasken, som du kan tåle. Det bliver heldigvis hele tiden lettere at få fat i glutenfri mad, men det er forfærdeligt at stå i en situation, hvor man ikke kan få noget, man kan tåle. Nødder, barer eller meget mørk chokolade hjælper på blodsukkeret og den værste sult.
  3. Vær på forkant med tingene. Skal du ud at spise på en restaurant, er det en god ide at kontakte dem først, for at høre om deres muligheder for glutenfri mad. Skal du i byen hos venner/familie, så sørg for på forhånd at tilbyde, om der er noget, du selv skal medbring. På den måde undgår man de værste komplikationer, når man skal ud.
  4. Brug rester fra aftensmaden til frokost. Det er en god måde at få en nærende frokost på, som ikke kræver en masse forberedelse i form af bagning af glutenfri brød.
  5. Lav altid rigeligt, så fryseren kan fyldes. At leve glutenfrit kræver lidt mere tid i køkkenet, end man måske har været vant til. Sørg derfor for altid at lave dobbelt portioner eller mere, når nu du bager alligevel. Læg det i fryseren i små portioner og tag det op løbende, når der er brug for det.
Pernille

2 Responses to 5 tips hvis du er ny med cøliaki

  1. Carolina 1. september 2015 at 7:42 #

    Hej! 🙂

    Rigtig gode fif, og en lækker liste du har lavet. Tak!

    Ift. slik og lakrids har Haribo en hel liste med allergener. Det er super let at overskue hvad vi må spise 🙂 Og der er alligevel en del der er okay.

  2. Pernille 2. september 2015 at 15:37 #

    Hej Carolina.. Jeg er glad for at du kan bruge listen 🙂 Det var en rigtig god idé med en liste over slik – det vil jeg straks begynde at arbejde på. Dejligt med tippet om Haribo, så kan jeg starte eftersøgningen dér 😀

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.