Den her opskrift er et sjovt lille indslag til halloween (u)-hyggen, nemlig glutenfri halloween pølsehorn.
Jeg faldt over ideen på Pinterest og tænkte, det var en sjov ide til børnenes madpakke, natmaden til halloweenfesten eller måske bare en snack til en uhyggelig onsdag eftermiddag.
Jeg har brugt den ferske færdigdej fra REMA1000, da det ikke behøver være mere besværligt end som så. Det tog ikke en halv time fra start til slut.
De kan godt fryses, uden sukkerøjne, og tøes op til senere brug.
Glutenfri Halloween pølsehorn
Ingredienser
- 1 stk Glutenfri pizzafærdigdej fra REMA1000
- 6 Glutenfri pølser, disse er købt i ABC Lavpris
- Sukkerøjne
- 1 Æg til pensling
Sådan gør du
- Skær pizzadejen ud i tynde strimler
- Om hver pølse vikles strimler af dej indtil de er næsten dækket, der skal være fri pølse for at få bedste mumieeffekt
- Lad hæve et lunt sted i ca. 20 min
- Pensel med et pisket æg
- Bag på 190 grader i 12-15 minutter eller til de begynder at blive gyldne
- Lad køle lidt af og placer så sukkerøjnene på hornene
Der er endnu ingen kommentarer.