Opskrift på en klassisk kold kartoffelsalat. Der er mange måder at gå til den klassiske kolde kartoffelsalat, for mig er det en simpel opskrift uden for mange smagsgivere som tager smagen væk fra den gode sødlige kartoffelsmag.
Kartoffelsalat kan vi spise året rundt, men særligt om sommeren går den ofte igen både til aften og frokost. Du kan bruge den som tilbehør til alverdens kød fra grillen eller som en side-ting hvis du laver hotdogs.
Kartoffelsalat
Ingredienser
- 800 g kartofler
- 1 dl creme fraiche 18%
- 3 spsk. mayonnaise
- 1 lille løg
- salt og peber
- 4 små cherry tomater
- 5 strå purløg
Sådan gør du
- Skræl og kog kartoflerne
- Riv løget ned i en skål og tilsæt mayonnaise og creme fraiche. Smag til med salt og peber
- Når kartoflerne er færdigkogte skal de køle helt af før de tilsættes til dressingen
- Top med små tomater skåret i kvarte og drys med frisk purløg
Du kan få meget mere glutenfri inspiration ved at følge mine sociale medier. Du kan finde mig på Instagram på @glutenfrimagi og på min Facebookside Glutenfrimagi.
Der er endnu ingen kommentarer.