Glutenfri pebernødder

Glutenfri pebernødder

Her på bloggen er allerede en opskrift på glutenfri pebernødder med et tvist af lakrids, men jeg synes, der også skulle være en af den helt klassiske slags.

Derfor har jeg sammen med REMA 1000, lavet denne opskrift på sprøde og knasende glutenfri pebernødder. Du finder altså også opskriften på deres glutenfrie opskriftsunivers. De indeholder alle de gode julekrydderier og er nemme at trille på trods af den glutenfrie dej.

Opbevar dem i en lufttætbeholder.

Ingredienser – Glutenfri pebernødder (ca. 50 stk)

135 g smør
75 g rørsukker
50 g farin
1 æg
125 g økologisk majsmel
50 g kartoffelmel
75 g glutenfri lys brødblanding
1/2 tsk hjortetaksalt
1/2 tsk stødt ingefær
1/2 tsk stødt kanel 1/2 tsk stødt nelliker
1/2 tsk stødt hvidpeber

  • Tænd ovnen på 200 grader varmluft.
  • Rør smør, rørsukker, farin og æg godt sammen.
  • Tilsæt majsmel, kartoffelmel og lys brødblanding med hjortetaksalt, ingefær, kanel, nelliker og hvidpeber og tilsæt det dejen.
  • Bland det godt sammen til du har en fugtig men sammenhængende dej.
  • Tril dem til små kugler med hænderne og placer dem på en bageplade beklædt med bagepapir.
  • Bag i ca. 8 minutter på 200 grader varmluft.
  • Lad dem køle af på en bagerist og opbevar dem i lufttætbeholder.

Vil du have flere glutenfrie juleopskrifter, kan du finde dem under menuen med opskrifter under ‘Jul’.

Pernille
Der er endnu ingen kommentarer.

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.