Jeg fandt en pakke med glutenfri tærtedej i min lokale REMA 1000, den var pakket som bare skulle ud i et tærtefad, forbages, fyldes og færdigbages. Den er uden hvedestivelse og smagen rigtig god.
Som I måske så på min Instagram (@glutenfrimagi) kom der denne lækre tærte med tomat og serranoskinke ud af forsøget.
Den passer perfekt til at servere lun til aftensmad men også kold som frokost dagen derpå hvis der skulle være rester.
Kan man ikke finde den glutenfri tærtedej hos REMA 1000, så har jeg også set den hos nemlig.com. Du kan også lave din egen med min opskrift på en grov tærtedej, opskriften finder du HER.
Nemmere bliver det vidst ikke!
Jeg elsker der er kommet flere hurtige og glutenfrie løsninger. Er der egentlig nogle ting, I savner eller synes er svære at finde i en glutenfri version? Så vil jeg mega gerne høre fra jer i kommentarfeltet.
Glutenfri tærte med tomat og serranoskinke
Udstyr
- Tærtefad Ø26
Ingredienser
- 1 pk glutenfri tærtedej
- 4 æg
- 250 g hytteost
- 45 g soltørrede tomater (drænet vægt)
- 1 tomat
- 5 skiver serranoskinke
- 1 lille håndfuld spinat
- Olie til pensling af fad (fx. solsikkeolie)
Sådan gør du
- Opvarm oven til 180 grader varmluft
- Pensel/smør tærtefadet (Ø26 cm) med olie
- Rul dejen forsigtigt ud i tærtefadet
- Prik små huller i bunden af dejen med en gaffel
- Forbag tærtebunden i 14 min ved 180 grader
- Imens laves fyldet ved at røre æg og hytteost sammen i en skål
- Hak spinat og soltørrede tomater og kom i æggemassen
- Skær tomaten i skiver
- Kom æggemassen i tærtebunden
- Fordel tomatskiver og serranoskinke på toppen
- Bag tærten i 25-30 min på 180 grader
Der er endnu ingen kommentarer.