Hummus, den sunde snack

Glutenfri hummus

Jeg er enormt stor fan af hummus, det er en perfekt og naturlig glutenfri snack, som kan bruges både til en pre-dinner snack, hvis man skal have gæster, men også til når den søde tand skriger på sukker hen ad aftenen, når man har spist.

Jeg har det med at gå all in på glutenfri hummus og spise det i flere dage når jeg først går i gang. Derfor spiser jeg det også lidt i perioder, for selv om jeg er fan, så kan man også godt få nok af hummus.

Vi fik det i fredags og derfor gik det op for mig jeg endnu ikke har delt det på bloggen. Det er en dip som passer perfekt til grøntsagsstave på terrassen med et køligt glas hvidvin, men også rugbrødskiks, som kan laves af dette lækre brød.

Ingredienser – Glutenfri hummus

1 ds kikærter
1 spsk tahin
2 fed hvidløg
3-4 spsk friskpresset citronsaft
1 tsk stødt spidskommen
1/2 dl vand fra kikærterne
1/2 dl olivenolie
2 spsk vand
1/2 tsk cayennepeber
Salt

  • Hældes vandet fra kikærterne i én skål og kikærterne i en minihakker. 
  • Blend kikærter, tahin, hvidløg, citronsaft, spidskommen, cayennepeber, salt, peber, olie, vand og kikærtevand.
  • Sørg for at tjekke alle kikærterne er blended i stykker, så der ikke er klumper i din dip.

Det gode ved kikærter, er at de har et højt indhold af protein og kostfibre. Desuden indeholder de en masse vitaminer og mineraler, som er gode for alle mennesker, men især os med cøliaki, hvor kroppen har brug for ekstra brændstof til motoren og energiniveauet kan være lidt lavt.

Glutenfri hummus
Pernille

, , , ,

Der er endnu ingen kommentarer.

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.