Ostecreme med bagte tomater og glutenfri brødstave

Ostecreme med bagte tomater

Denne ostecreme med bagte tomater er så nem at lave og fungere så godt til både tapas, appetizer men også som en del af en forret med bagte grøntsager. Den er så alsidig og kan også fungere som dressing eller dip, der egner sig til at blive brugt hele året rundt.

Denne opskrift på en cremet fetacreme med bagte tomater smager virkelig godt og samtidig er den så nem at lave. Jeg vil servere den med hjemmelavet glutenfri brødstave eller glutenfri grissini som kan købes på min glutenfri webshop www.shop.glutenfri.dk.

Det vigtigste er at bruge en cremet fetaost. Du kan altså ikke bruge dem der er skåret i tern, jeg vil anbefale den fra PUCK.

IngredienserOstecreme med bagte tomater og glutenfri brødstave (8-10 personer)

4 skiver glutenfri lystbrød (Kan erstattes med glutenfri grissini – købes her)
2 spsk. olivenolie
1 tsk. flagesalt
10-12 cherry tomater
1 dl. olivenolie
4 fed hvidløg
6 kviste frisk timian 
Salt og peber
500 g PUCK ost
1 dl. creme fraiche
Saften fra en citron
Friskkværnet peber

  • Del hver brødskive i 5 lige store stave
  • Drys med olie og salt
  • Placer på en bageplade med bagepapir og bag i 8-10 min (eller til de er gyldne og sprøde) i en opvarmet ovn på 200 grader
  • Lad dem køle af inden servering
  • I et lille ovnfast fad blandes hele cherrytomater, olivenolie, hvidløg, timian og salt og peber.
  • Bag det i en opvarmet ovn i 18-20 minutter på 200 grader
  • Lad dem køle lidt af
  • Bland PUCK ost, creme fraiche og citronsaft i en skål.
  • Blend det til en sammenhændende creme (du kan også bruge en minihakket eller piskerisk)
  • Smag til med friskkværnet peber
  • Fordel de let afkølede tomater på toppen og fordel lidt af den smagfulde olie fra fadet omkring

Vil du se flere glutenfri opskrifter, så kig opskriftsindexet her.

Ostecreme med bagte tomater
Pernille
Der er endnu ingen kommentarer.

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.