Der er en ret, som jeg altid plager min kæreste om at lave til mig, glutenfri italienske frikadeller. De er simpelthen så gode og sprængfyldt med smag fra krydderierne og saftige på grund af den friske mozzarella. De er bedst, som en rigtig pastaret med tomatsovs på fløde og en god pasta til.
Jeg selv bruger altid enten linguine eller Ecoilodali fra Rummo til de glutenfri italienske frikadeller.
Jeg serverer oftest de glutenfri italienske frikadeller med glutenfri spaghetti eller pasta. Men jeg har også lavet dem med grøntsagsspaghetti lavet af gulerod og squash. Det smager super godt og giver en dejlig mæthedsfornemmelse. Er man ikke til spaghetti eller tomatsovs, kan man også bruge dem som helt almindelige frikadeller. Dagen efter er de også geniale på madpakken sammen med fx grøntsagsstave.
For mere glutenfri inspiration kan du følge mig Instagram og Facebook under @glutenfrimagi.
Glutenfri italienske frikadeller
Ingredienser
- 500 g hakket kalv og flæsk
- 1 frisk mozzarella
- 1 æg
- 1 stor håndfuld frisk basilikum
- 1 stor håndfuld frisk oregano
- 3 fed hvidløg
- 1 spsk. glutenfri mel fx. kartoffelmel, TJOIS basis melmix eller rismel
- ½ dl mælk
- salt & peber
- 2 spsk. smør
Tomatsauce
- 1 ds hakkede tomater
- 3 dl piskefløde
- 2 fed hvidløg
- 1 spsk. olie
- salt & peber
Øvrigt
- 250 g glutenfri pasta
Sådan gør du
- Hak hvidløg og krydderier fint.
- Bland dem sammen med resten af ingredienserne til frikadellerne i en skål.
- Form dejen til små frikadeller med en ske.
- Opvarm en pande med en stor smørklat.
- Steg frikadellerne på panden til de bliver fine gennemstegt og brune.
- Snit hvidløgene fint og svits dem i en lille klat olie i en gryde.
- Tilsæt de resterende ingredienser til tomatsaucen og lad det småkoge til det bliver tykt i ca. 15 min.
- Imens koges pastaen efter anvisningen på posen
Der er endnu ingen kommentarer.