Klokken er slået 12 og det betyder at jeg nu har weekend, på trods af det kun er torsdag. Jeg skal nemlig til Tinderbox her i Odense, hvilket gør at jeg går nogle hyggelige dage i møde fyldt med venner og drinks i lange baner.
Skal nogle af jer ude på den anden side til Tinderbox? Hvis I ser mig derude, så kom endelig at sige her, det kunne være smadder-hyggeligt.
Jeg har foruden en masse drinks også planer om en masse god mad! Foruden de lækre ting, som man kan få på festivalpladsen, så er mit køleskab fyldt til randen med lækre sager. For i mine øjner er den bedste kur mod tømmermænd god mad. Dog er det ikke altid at overskuddet er der når hovedet buldre afsted og maven slår koldbøtter, så der er brug for lette retter.
Denne chili-lime kyllingespyd er lige sådan en ret. De kan faktisk laves dagen inden de forventes at blive brugt da de er lige så gode kolde som lune. Men jeg er helt sikker på at dette bliver en af de ting, som jeg vil ty til her i weekenden. Det er desuden også en genial ting til en picnic-kurv hvis man cykler ud i det blå med aftensmaden her i løbet af sommeren.
Som I måske kan fornemme på billederne her i indlægget så blev spyddene serveret med lækre ovnbagte kartofler. Det gjorde det perfekte makker par og dressingen sidder lige i øjet. Jeg vil selv bruge den til andre retter med kylling, da den er fyldt med sødme som en kylling fortjener.
Chili-lime kyllingespyd med yoghurtdressing
Udstyr
- 6 grillspyd
Ingredienser
- 450 g kyllingebrystfilet
- 1 spsk. olivenolie
- 2 spsk. honning
- 2 fed hvidløg
- 1 rød chilipebe
- ¼ tsk. salt
- peber
Yoghurtdressing
- 2 dl græsk yoghurt
- 2 dl olivenolie
- 2 spsk. hakket purløg
- 2 tsk. honning
- ½ tsk. salt
- peber
Sådan gør du
- Skær kyllingen ud til mundrette tern og snit hvidløg og chili fint.
- Kom kyllingen i en pose sammen med olie, honning, chili, hvidløg, salt og peber.
- Luk posen og stil den på køl i 2 timer.
- Læg grillspyddene i blød i vand.
- Fordel kyllingestykkerne på spyddene og steg dem på en pande eller på grillen omkring 6-8 minutter eller til de er gennemstegt.
- Bland dressingen ved at røre yoghurt, olie, purløg, honning, salt og peber sammen i en i en skål.
- Lad den stå på køl i minimum 1 time inden servering.
Der er endnu ingen kommentarer.