Chili-lime kyllingespyd med yoghurtdressing

Chili-lime kylling med yoghurt mayo

Klokken er slået 12 og det betyder at jeg nu har weekend, på trods af det kun er torsdag. Jeg skal nemlig til Tinderbox her i Odense, hvilket gør at jeg går nogle hyggelige dage i møde fyldt med venner og drinks i lange baner.

Skal nogle af jer ude på den anden side til Tinderbox? Hvis I ser mig derude, så kom endelig at sige her, det kunne være smadder-hyggeligt.

Jeg har foruden en masse drinks også planer om en masse god mad! Foruden de lækre ting, som man kan få på festivalpladsen, så er mit køleskab fyldt til randen med lækre sager. For i mine øjner er den bedste kur mod tømmermænd god mad. Dog er det ikke altid at overskuddet er der når hovedet buldre afsted og maven slår koldbøtter, så der er brug for lette retter.

Denne chili-lime kyllingespyd er lige sådan en ret. De kan faktisk laves dagen inden de forventes at blive brugt da de er lige så gode kolde som lune. Men jeg er helt sikker på at dette bliver en af de ting, som jeg vil ty til her i weekenden. Det er desuden også en genial ting til en picnic-kurv hvis man cykler ud i det blå med aftensmaden her i løbet af sommeren.

Som I måske kan fornemme på billederne her i indlægget så blev spyddene serveret med lækre ovnbagte kartofler. Det gjorde det perfekte makker par og dressingen sidder lige i øjet. Jeg vil selv bruge den til andre retter med kylling, da den er fyldt med sødme som en kylling fortjener.

Chili-lime kyllingespyd med yoghurtdressing

Forb. tid 2 timer 15 minutter
Tilb. tid 20 minutter
Samlet tid 2 timer 35 minutter
Ret Aftensmad, Frokost
Antal 3 personer

Udstyr

  • 6 grillspyd

Ingredienser
  

  • 450 g kyllingebrystfilet
  • 1 spsk. olivenolie
  • 2 spsk. honning
  • 2 fed hvidløg
  • 1 rød chilipebe
  • ¼ tsk. salt
  • peber

Yoghurtdressing

  • 2 dl græsk yoghurt
  • 2 dl olivenolie
  • 2 spsk. hakket purløg
  • 2 tsk. honning
  • ½ tsk. salt
  • peber

Sådan gør du
 

  •  Skær kyllingen ud til mundrette tern og snit hvidløg og chili fint.
  • Kom kyllingen i en pose sammen med olie, honning, chili, hvidløg, salt og peber.
  • Luk posen og stil den på køl i 2 timer.
  • Læg grillspyddene i blød i vand.
  • Fordel kyllingestykkerne på spyddene og steg dem på en pande eller på grillen omkring 6-8 minutter eller til de er gennemstegt.
  • Bland dressingen ved at røre yoghurt, olie, purløg, honning, salt og peber sammen i en i en skål.
  • Lad den stå på køl i minimum 1 time inden servering.
Chili-lime kylling med yoghurt mayo
Chili-lime kylling med yoghurt mayo

Lignende indlæg

  • |

    Glutenfri Oreokage

    Den her glutenfri oreokage er simpelthen så fantastisk, at jeg ikke kan vente helt til weekenden, med at dele den med jer, men i stedet giver jeg den som torsdags-treat. Jeg har brugt opskriften som udgangspunkt til at lave min egen version som glutenfri oreokage. Jeg har nu lavet den to gange i en glutenfri udgave…

  • Glutenfri millionbøf

    Glutenfri millionbøf, eller mere millionbøf er en ret som virkelig har været en stor del af menuen da jeg var barn. Det er så god en familieret, den bløde og søde kartoffelmos blandet med en cremede brune sovs. Jeg har dog optimeret lidt på min barndomslivret med ekstra smag og dybde i sovsen. Den går…

  • | |

    Kartoffelsalat

    Opskrift på en klassisk kold kartoffelsalat. Der er mange måder at gå til den klassiske kolde kartoffelsalat, for mig er det en simpel opskrift uden for mange smagsgivere som tager smagen væk fra den gode sødlige kartoffelsmag. Kartoffelsalat kan vi spise året rundt, men særligt om sommeren går den ofte igen både til aften og…

  • |

    Glutenfri øl

    I forbindelse med J-dag i 2016 år, udgav jeg et indlæg om de forskellige glutenfrie øl, som findes derude. Heldigvis har I fantastiske læsere været eminente til at kommentere og komme med inputs til glutenfri øl lige siden (så bliv endelig ved med det), så indlægget er kun blevet bedre siden og indeholder nu en…