Glutenfri mozzarella sandwich

En af mine første opskrifter for REMA1000’s nye glutenfri madunivers er denne opskrift på en fantastisk mozzarella sandwich. Den er lavet med deres glutenfrie sandwichbrød, som kan findes på frost. Det er altså en opskrift som ikke kræver andet end en handletur og ganske lidt arbejde i køkkenet.

Selv om jeg synes det er hyggeligt at bage og eksperimentere med forskellige ting i et køkken, så nyder jeg også at der kan findes lette løsninger og netop dette toastbrød smager meget som jeg husker helt almindeligt brød. Disse egner sig rigtig godt til en lun sommeraften på terrassen og skal man ikke rejse i sin sommerferie kan man skabe lidt sydlandsk stemning med denne mozzarella sandwich.

Jeg ville bruge sådan en grov mozzarella sandwich som en velkomst starter hele året rundt eller som frokost på en varm sommerdag med et glad boblende drik til. Den kan også sagtens gå i en picnickurv hvis man skal indtage frokosten i det fri, men den er nu bedst når den lige er kommet ud af ovnen og er brand varm.

Har du ikke set mine andre glutenfrie opskrifter udviklet til REMA1000, så kan du finde dem lige HER.

//Indlægget er lavet i samarbejde med REMA1000.

Glutenfri mozzarella sandwich

Forb. tid 5 minutter
Tilb. tid 10 minutter
Samlet tid 15 minutter
Ret Frokost
Antal 3 personer

Ingredienser
  

Sådan gør du
 

  • Opvarm ovnen på 225 grader.
  • Kom olien i en lille skål og pres hvidløget heri. Skær tomat og mozzarella ud i tynde skiver. 
  • Pensel nu hvidløgsolien på den ene side af 6 af brødskiverne.
  • Ved dem om og placer først et lag med mozzarella og så et lag af tomat.
  • Drys med 3-5 basilikumsblade og læg en skive brød på hver sandwich. Nu pensles oversiden af alle sandwich med resten af hvidløgsolien.
  • Drys med salt og peber.
  • De bages på 225 grader varmluft i 8-10 minutter eller til de får en gylden overflade.
  • Skær dine sandwich ud på tværs og server straks.
Mozzarella sandwich
Mozzarella sandwich
Pernille

, , , , ,

One Response to Glutenfri mozzarella sandwich

  1. Jeanette h 6. juli 2015 at 19:42 #

    Det ser virkelig også lækkert ud! Det skal helt sikkert afprøves snarest!

Skriv et svar

Opskrift Vurdering




This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.