Glutenfri fastelavnsbolle med creme og brunsvigerfyld

Glutenfri fastelavnsboller med creme og brunsvigerfyld

Denne opskrift på glutenfri fastelavnsboller med creme og brunsvigerfyld er en genialitet. Min mor så dem ved et bageri og derefter tog vi straks arbejdshandskerne på for at lave en glutenfri version. De smager virkelig himmelsk.

Når det er fastelavnsbollesæson, så er det med at udnytte det til fulde, med stribevis af fastelavnsboller i alle afskygninger. Det er med at blive så mættet at man kan holde et helt års pause derefter. Mit mål er år efter år at finde nye og spændende glutenfri fastelavnsbolleversioner.

De er som meget andet glutenfri bagværk bedst den dag de bages, men jeg synes de er rimelige dagen derpå. Synes du de bliver for tørre, så er et godt tip at skære bolden over og fylde den med en konditorcreme eller flødeskum.

Glutenfri fastelavnsboller med creme og brunsvigerfyld

Glutenfri fastelavnsbolle med creme og brunsvigerfyld

Ret Brød, Kage
Antal 5 stk

Ingredienser
  

  • 65 g smør
  • 1,5 dl sødmælk
  • 25 g gær
  • 170 g glutenfri mel (Jeg brugte Schärs Universal melmix)
  • 20 g loppefrøskaller, fin
  • 1 æg
  • 1 spsk sukker
  • 1 knivspids kardemomme
  • 1 knivspids salt

Fyld

  • Glutenfri kagecreme (fra et brev Tørsleff kagecreme eller brug denne opskrift)
  • 50 g smør
  • 150 g brun farin
  • 1 spsk fløde
  • 1 æg til pensling

Sådan gør du
 

  • Smelt smør i en gryde og tilsæt mælk, lad det blive fingerlunt
  • Kom det i en skål og opløs gæren her i
  • Rør ægget ud i dejen
  • I en anden skål blandes mel, husk, sukker, kardemomme og salt
  • Bland det i og rør grundigt rundt til der ikke er klumper og du har en fin jævn dej
  • Dæk skålen med et klæde og lad dejen hæve et lunt sted i 2 timer
  • Imens laves kagecremen efter opskrift eller som anvisning på pakken
  • Herefter forberedes brunsvigerfyldet ved at smelte sukker og smør i en gryde
  • Lad det boble i ca. 5 min men rør i det så det ikke brænder på
  • Tilsæt fløde og rør rundt indtil det roligt begynder at koge
  • Køl ned på køl
  • Opvarm ovnen til 220 grader varmluft
  • Når dejen er færdighævet deles den i 6 lige store stykker
  • Tag en klump dej ad gangen som med hænderne formes forsigtigt til en flad firkant, cirka 3-4mm tykplacer din dej på bordet
  • I midten placeres en skefuld creme og en skefuld brunsvigerfyld
  • Fold hjørnerne sammen om fyldet og sørg for at dejen er helt lukket om fyldet
  • Læg samlingerne ned mod bordpladen og tril fastelavnsbollen rund
  • Placer på en bageplade med samlingen nedad
  • Fortsæt til alle fastelavnsbollerne er færdige
  • Lad dem efterhæve en halv time
  • Pisk et æg sammen og pensel forsigtigt fastelavnsbollerne med æggemassen
  • Bag på 225 grader varmluft i 10-12 minutter
  • Lad dem køle af inden servering
Glutenfri fastelavnsboller med creme og brunsvigerfyld
Pernille

2 Responses to Glutenfri fastelavnsbolle med creme og brunsvigerfyld

  1. Lilly 10. februar 2022 at 8:40 #

    Hejsa!
    Har du haft succes med at fryse disse?
    VH Lilly

    • Pernille 10. marts 2022 at 11:13 #

      Hej Lilly
      Ja, det kan du sagtens. Jeg optøer i mikroovn og giver dem derefter få minutter i almindelig ovn. Sådan synes jeg de bliver bedst 🙂
      Mvh. Pernille / Glutenfrimagi

Skriv et svar

Opskrift Vurdering




This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.