Tag Archives | Aubergine

Glutenfri Auberginelasagne – Lasagne uden lasagneplader

En af mine nye helt store favoritter er auberginelasagne. Lasagne har altid været et stort hit herhjemme, men da jeg virkelig ikke er ret stor fan af de dyre glutenfrie lasagneplader, som man kan købe rundt omkring, har jeg eksperimenteret mig frem til en udvej, hvor jeg kan undgå de satan’er. Det kom der altså en glutenfri lasagne med auberginer som er simpel, billig og virkelig lækker ud af.

Glutenfri lasagne

Jeg plejer at bruge nedenstående mængder, for så er der både til aftensmad og madpakke til os begge to dagen efter. Den er nemlig også rigtig god kold i madpakken.

Den er lettest at skære ud, hvis den lige får lov til at stå i 10 minutter til at sætte sig, inden man begynder at tage af den. Herhjemme er vi lidt uenige om, hvor vidt der skal rasp på sådan en lasagne eller ej inden den klaskes i ovnen. Jeg synes klart, den er bedst uden, min kæreste vil gerne have det med. Derfor ender vi nogle gange med, at den ene halvdel er uden og den anden med glutenfri rasp. Så er alle glade. Er du en af dem som er til rasp, så kan jeg kun anbefale den Glutenfri fra Rema 1000’s eget mærke. Den smager super fint.

Glutenfri lasagne

Glutenfri Auberginelasagne

Samlet tid 1 time
Ret Aftensmad
Antal 3 personer

Ingredienser
  

Sådan gør du
 

  • Forvarm ovnen på 225 grader
  • Skær auberginen i ca. ½-1 cm tykke skiver
  • Fordel dem på en bageplade, drys med ca. 2 spsk olie og salt og bag dem i ovnen i ca. 15-20 min.
  • Skær løg og hvidløg fint og svits det i en gryde.
  • Tilsæt kødet og brun det i gryden.
  • Herefter tilsættes krydderi, oregano, revet gulerødder, hakket tomat og tomatpure.
  • Smag til med salt og peber.
  • Lad blandingen simre i omkring 15 min.
  • Imens blandes ost, æg og mælk og røres rundt til det er en sammenhængende masse.
  • I et ildfast fad fordeles lagene som følger: tyndt lag kødsovs, auberginer, kødsovs, ostemasse, auberginer, kød og ostemasse.
  • Bag i ovnen ved 225 grade i omkring 25-30 min til osten er blevet gylden.
Glutenfri lasagne
Pernille
Udgivet i Aftensmad, OpskriftSkriv en kommentar ( 0 )