Glutenfri i LEGOLAND Billund

glutenfri legoland

Skal du besøge LEGOLAND® er det som altid en god ide at forberede dig godt inden du tager afsted, på hvilke spisesteder du kan få glutenfri alternativer. Jeg har lykkes med at finde en rigtig fin og detaljeret allergene oversigt, på deres hjemmeside, den kan du finde HER. Der er også ved flere af spisestederne mulighed for at scanne en QR-kode ved døren, så du kan se en allergene oversigt inden du bestiller mad.

Min erfaring er at der på flere af restauranterne er mulighed for at spise glutenfri mad. Du skal dog være opmærksom på, at de jo tilbereder maden i de samme køkkener som den glutenholdige mad. Så det er som altid når man spiser ud at de ikke kan garantere, at maden er 100% fri for gluten og andre allergener. Jeg selv spiste både en burger og i familiebuffeten uden en reaktion.

Jeg synes bestemt du skal tjekke udvalget ud, men jeg vil lige fremhæve et par stykker af mulighederne her samt mine erfaringer der hvor jeg selv har været på besøg.

Italian Pizza & Pasta
Som navnet antyder er det en af dem med et lille glutenfri udvalg. Du kan dog sagtens få en glutenfri pizza samt deres LEGO pommes. Som børnemenu er der også mulighed for kylling. Allergenekortet kan findes HER.

Familiebuffeten
Her spiste vi selv frokost en af dagene under vores besøg og her scannede jeg QR-koden før besøget så jeg vidste havde jeg kunne tåle i buffeten. Der var lækre salater, saftigt kød og jeg fik også en glutenfri pizza med pepperoni. Allergenekortet kan findes HER.

Burger Kitchen
Er du til en rigtig god glutenfri burger så skal du styre mod Ninjagoland og finde Burger Kitchen. Det er hånden på hjertet en af de bedste glutenfri burgere jeg har fået ude. Det var en relativt tynd bolle som gjorde det på ingen måde var en tør oplevelse. Der kommer vi gerne igen. De har også både pommes fritter og LEGOpommes uden gluten. Vil du se allergenekortet kan det findes HER.

Outpost Burger
Her har du også mulighed for at få serveret en glutenfri bolle, men vær opmærksom på at ikke alle varianter ad deres burger er glutenfri. Du kan finde deres allergenekort HER.

Mexican cantina
Her kan du få en glutenfri chili con carne med tilbehør. Den var desværre ikke åben under vores besøg, men bestemt et sted jeg godt kunne finde på at besøge ved fremtide besøg. Du kan se deres allergeneoverblik HER.

Adventurers Depot
Står besøget på lidt sødt så kan du her vælge en glutenfri chokoladekage og flødebolle. Deres allergenekort kan findes HER.

ØKO is
Vil du gerne have en is uden spor af gluten, så skal du besøge denne bod. De har i øvrigt ganske få allergener på deres kort, som kan ses HER.

Jeg håber, overblikket kan hjælpe dig med at få en rigtig god tur under dit næste besøg i LEGOLAND i Billund.

glutenfri legoland
Pernille
Der er endnu ingen kommentarer.

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.