Tag Archives | Glutenfri Dessert

Is med chokolade- og marcipanstykker

Glutenfri og laktosefri is

I går var næsten hele familien samlet hjemme hos min mormor og morfar, en årlig tradition her på Mortensaften. Menuen står på and, brune og hvide kartofler, rødkålssalat og brun sovs i lange baner. Min mormor er, rigtig god til at lave maden, så alle om bordet kan spise den. Det er min familie generelt. I går fik vi en himmelsk glutenfri og laktosefri is til dessert, den var til og med hjemmelavet.

Min søde mormor har været så betænksom lige at skrive ned, hvordan hun lavede den. Så nu kan jeg dele opskriften med alle jer her på bloggen. Den er simpelthen så lækker og let at lave.

Den er bare møg lækker og indeholder både marcipan og chokolade.

Is med chokolade- og marcipanstykker

Samlet tid 5 timer
Ret Dessert
Antal 8 personer

Ingredienser
  

  • 6 past. æggeblommer
  • 6 past. æggehvider
  • 6 spsk. flormelis
  • ½ L piskefløde
  • 1 vaniljestang eller 2 spsk vaniljesukker
  • 100 g mørk chokolade, uden gluten
  • 100 g marcipan, revet. Uden gluten

Sådan gør du
 

  • Æggeblommerne piskes med flormelis til det bliver flot skummende.
  • Chokolade og marcipan røres forsigtigt i.
  • Pisk fløde og vanilje stive.
  • Pisk æggehviderne stive i sin egen skål.
  • Bland først forsigtigt flødeskummet i æggeblommerne, der næst æggehviderne.
  • Hæld blandingen i en form og stil hurtigt i fryseren, så fyldet ikke falder til bunds.
  • Frysestid: 4-5 timer.

Glutenfri og laktosefri is

Pernille
Udgivet i DessertKommentarer ( 13 )