Tag Archives | Ingredienser

Lidt om at være ude.. Og altid huske at læse bagpå..

For nogle uger siden var jeg til en vinaften for kvinder i Magasin. Heldigvis er vin jo noget af det, som er glutenfri og man derfor sagtens kan læske i sig. Så da min mor og faster inviterede takkede jeg pænt JA!

2014-10-01 17.32.39

Arrangementet startede kl. 18.30, et lidt dumt tidspunkt, når jeg som allergiker aldrig er sikker på at få fast føde. Jeg har efterhånden opbygget en rutine med at sørge for at spise, inden jeg skal til ting, hvor jeg ikke på forhånd er sikker på at kunne få noget mad. Jeg havde altså på denne dag spist godt hjemmefra. Er du ny i denne glutenfrie verden, er det en rutine, du med fordel kan begynde at tilegne dig. Sommetider, hvis jeg ikke kan nå at spise hjemme, inden jeg skal ud, sørger jeg for at have noget i tasken. Men lige til dette arrangement, tænkte jeg, at det ville være usexet at hive en ostemad op af tasken.

Da vi ankom, var der et flot dækket bord med en let tapas. En hver glutenallergikers mareridt. Ikke nok med en ret stor del af sådan en ret er brød, som vi ikke kan spise, så er der så mange små fælder, man kan falde i. Til dette fik vi, som i kan se på billedet, nogle små chips-lignende stave med oliven og noget tapande, hvor noget var glutenfri og andet ikke. Nå, jeg stod og havde mine overvejelser med disse chips-stave. En del chips kan man jo tåle og andre absolut ikke. Så efter jeg havde stået og samlet lidt mod, fik jeg spurgt dem, som stod for arrangementet ”om jeg liiiige måtte læse bag på en pakke af de sjove stave”. Ganske rigtigt indeholdt de gluten. En dame, som stod lidt fra mig, udbrød ved min konklusion, at hun altså ikke kunne tåle gluten, så nu kunne hun pænt stå og vente på afregning, da hun allerede havde stukket 4 stave i skrutten. Det gav mig inspirationen til dette indlæg.

Jeg har lært på den hårde måde, aldrig at stikke noget i munden uden første nøje at have læst bag på pakken. Men er du ny i denne glutenfrie verden, er det ikke nødvendigvis en rutine, du har fået endnu. Jeg er selv den distræte type og kan ærligt sige, at det ikke er særlig let at huske. Men det er med at gøre sig umage og når du først har lært lige at spørge til at ”læse bag på”, så hænger det hurtigt ved. Jeg kan også sige, at jeg ved, hvor grænseoverskridende det er, når man er ude og måske ikke kender dem, man skal spørge. Men forståelsen er altså voksende og ingen ønsker dig syg. Det er derfor bare med at tage en dyb indånding og få sagt de magiske ord ”må jeg lige få lov til at læse bag på”. Jeg læser altid selv på de ting, jeg spiser, selv om kendskabet til gluten vokser, er der stadig mange, som ikke lige kender alle de mærkelige ting, vi ikke må spise.

Er du selv ny og i tvivl om, hvilke ting der må stå på ingredienslisten eller ej, kan du måske blive lidt klogere med mit forsøg på at lave et glutenfri opslagsværk, som du finder lige her.

Magasin samlet

Pernille
Udgivet i Guide, TipSkriv en kommentar ( 0 )