Som jeg fortalte i DETTE indlæg, har jeg fået udfordringen af REMA1000 om kun at måtte handle i deres butikker og bruge deres produkter i hele 14 dage. For at vi på bedst mulig måde kan vise jer endnu mere om udfordringen, har vi sammen lavet en lille video. I videoen kan i se meget mere om, hvad udfordringen går ud på og hvordan det er gået. Videoen er både her nedenfor og på REMA1000’s Facebook & Youtube kanal HER.
Tjekker I ind forbi min Instagram profil @glutenfrimagi, vil I få lidt flere billeder fra den sidste dag vi optog, så kan I se, hvordan det så ud “behind the scenes”.
Da der er flere, som har spurgt hvordan det er gået, så håber jeg, videoen og dette indlæg kan give et rigtig godt billede af, hvad jeg har fundet frem til i mine 14 dage med REMA’s butikker.
Selvfølgelig kan man godt leve i 14 dage ved kun at handle i REMA1000, de har et kanon basis udvalg af glutenfrie produkter og et stort og lækkert udvalg i kød og grønt. Dette er også grunden til at jeg i første omgang startede vores samarbejde, det er en butik som gør et stort arbejde for os med allergi. Dog er de mere specifikke specialvare i glutenfrie produkter så som Husk, Chia og færdigvare naturligt fri for gluten, ikke en del af det faste sortiment. Det vil sige at når man ikke har fået en udfordring, så skal man altså supplere lidt i en normal hverdag, men det er rart, at de produkter man bruger mest, kan fås i et helt normalt supermarked.
Og når vi er ved produkter naturligt fri for gluten, så har jeg brugt mine dage i REMA1000 på at danne et lille overblik over de produkter, som er naturligt fri for gluten. Jeg selv, plejer så vidt muligt at gå uden om produkter der indeholder små mængder gluten, simpelthen for at passe på min krop. Nogle produkter reagerer jeg meget på, andre meget lidt og nogle slet ikke. Men, vil I lige som jeg helst have glutenfrie produkter helt uden gluten, så kan du med god ro kigge nærmere på følgende glutenfrie produkter i REMA1000:
- Rasp
- Leverpostej fra Hanegal
- Kødpølse og Bamsepølse
- Pizzamel fra Vitamille
- Grovbrødsblanding fra Vitamille
- Brownieblanding fra Vitamille
- Wasa knækbrød
- Almindelig og fuldkorns pasta fra Vitamille
- Havremel
- Orange Finax
Det jeg godt selv kan lide ved REMA1000, er at foruden de ovenstående ting, så er rigtig mange af deres egne produkter også lavet uden gluten. Så det kan godt betale sig at læse nærmere på de billigere produkter af deres eget mærke, hvis man er ude at handle.
Se mine glutenfrie opskrifter for REMA1000 HER.