Glutenfri røsti af rodfrugter

Glutenfri røsti af rodfrugter

Disse glutenfri røsti af rodfrugter steges på panden og er super nemme at lave. De fungerer rigtig godt til forretter anrettet med laks eller rogn. Men de er også virkelig gode i hovedretter fx. som tilbehør til kød, salat og sauce.

Du kan bruge alverdens rodfrugter men jeg synes at netop denne version har en god balance i sødmen.

Du kan sagtens lave dem i ovnen, men vil du gerne have dem godt sprøde, så skal de laves på panden med lidt olie.

Glutenfri røsti af rodfrugter

Glutenfri røsti af rodfrugter

Forb. tid 20 minutter
Tilb. tid 15 minutter
Samlet tid 35 minutter
Ret Tilbehør
Antal 4 personer

Ingredienser
  

  • 2 gulerødder
  • 6 kartofler
  • ½ knoldselleri
  • 3 æg
  • 2 spsk. majsstivelse
  • Salt og peber
  • 4 spsk. olie

Sådan gør du
 

  • Skræl, skyl og riv kartofler, gulerod og knoldselleri groft
  • Pres væden fra ved at presse det godt sammen i et klæde
  • Bland sammen i en skål med æg og majsstivelse. Tilsæt salt og peber
  • Opvarm olie på en pande
  • Med en spiseske formes små klatter til røsti på panden. De skal være max. 1 cm tykke. Det er vigtigt det presses godt sammen
  • Steg i 10 min på hver side ved middel varme

Mangler du inspiration til glutenfri opskrifter? Så kan du finde alle mine glutenfri opskrifter i arkivet her eller via menuen, som du finder i toppen af siden.

Du kan få meget mere glutenfri inspiration ved at følge mine sociale medier. Du kan finde mig på Instagram på @glutenfrimagi og på min Facebookside Glutenfrimagi.

Pernille
Der er endnu ingen kommentarer.

Skriv et svar

Opskrift Vurdering




This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.