Her får du opskriften på en glutenfri fastelavnsbolle med nougat og hvidchokoladecreme toppet med chokoladeganache og flagesalt.
Udseendet er inspireret af Cathrine Brandts fine fastelavnsboller med chokoladeganache og flagesalt. Jeg har set så mange med fyld af en blad creme og måtte bare prøve denne version i en glutenfri udgave.
Den er opbygget af lidt mange elementer, men de er ganske simple at lave, den er alt arbejdet værd.
Der er brugt en naturlig glutenfri melmix fra Incola, men den er meget ens med Schär universal mix.
Glutenfri fastelavnsbolle med nougat og hvidchokoladecreme toppet med chokoladeganache og flagesalt
Ingredienser
Bolledej
- 65 g smør
- 1 ½ dl sødmælk
- 20 g gær
- 1 æg
- 170 g glutenfri universal mix fra Incola
- 18 g loppefrøskaller, fin
- 1 spsk. sukker
- 1 knsp. stødt kardemomme
- 1 knsp. salt
- 40 g nougat
- 1 ekstra æg til pensling
Chokoladecreme
- ½ vaniljestang
- 70 g hvid chokolade, uden gluten
- 270 g piskefløde
Topping
- 80 g mælkechokolade
- 80 g piskefløde
- Lidt flagesalt
Sådan gør du
Hvid chokoladecreme
- Hak chokoladen fint og kom det i en skål.
- Del vaniljestangen på langs og kom den i en lille gryde sammen med fløden. Opvarm til det er lige under kogepunktet og rør rundt løbende.
- Hæld det over chokoladen og rør forsigtigt rundt
- Sæt det på køl og lad det blive helt kold.
- Lige inden brug piskes det med piskeris til du har en fast creme som kan danne toppe. Pas på du ikke pisker for meget så det skiller.
- Kom cremen i en sprøjtepose med tyl.
Bolledej
- Smelt smør i en gryde og tilsæt mælk, lad det blive fingerlunt.
- Kom det i en skål og opløs gæren og rør ægget i.
- I en anden skål blandes mel, husk, sukker, kardemomme og salt.
- Bland det i skålen imens du rør grundigt rundt til der ikke er klumper og du har en fin jævn dej.
- Dæk skålen med et klæde og lad dejen hæve et lunt sted i 1,5 time.
- Opvarm ovnen til 220 grader varmluft.
- Når dejen er færdighævet deles den i 6 lige store stykker.
- Tag en klump dej ad gangen som med hænderne formes forsigtigt til en flad firkant, cirka 3-4mm tykplacer din dej på bordet.
- I midten placeres en lille klump nougat.
- Fold hjørnerne sammen om fyldet og sørg for at dejen er helt lukket tæt.
- Læg samlingerne ned mod bordpladen og tril forsigtig fastelavnsbollen til den er rund.
- Placer dem på en bageplade med samlingen nedad.
- Lad dem efterhæve en halv time.
- Pisk et æg sammen og pensel forsigtigt fastelavnsbollerne med æggemassen.
- Bag på 220 grader alm ovn i ca. 15-18 minutter. Bliver de for mørke undervejs kan du dække dem med et stykke staniol.
- Lad dem køle helt af inden de fyldes.
- Lav forsigtigt et hul med din fyldetyl og sprøjt en smule skum i fastelavnsbollen. Der er et hulrum i øverste 1/3 af fastelavnsbollen, så det letteste er at sprøjte det ind fra siden. Hullet dækkes af din topping. Sprøjt forsigtigt og fordel det roligt rundt i hele fastelavnsbollen. Pas på du ikke stikker igennem eller fylder for meget i så den sprækker.
Topping
- Hak chokoladen fint.
- Opvarm fløden til lige under kogepunktet.
- Rør det sammen til det samler sig.
- Lad det køle lidt af til det begynder at tykne en smule.
- Dyb forsigtigt fastelavnsbollerne i og drys med en lillesmule flagesalt.
- Server samme dag de er lavet.
Vil du have flere opskrifter på glutenfri fastelavnsboller, så kan du finde dem lige her.
Du kan få meget mere glutenfri inspiration ved at følge mine sociale medier. Du kan finde mig på Instagram på @glutenfrimagi og på min Facebookside Glutenfrimagi.
Der er endnu ingen kommentarer.