Glutenfri Kyllingenuggets

Nuggets

 

Nuggets

Der er en ting, som tog mig mange år at greje hvordan man lavede aller bedst, nemlig glutenfri kyllingenuggets. For det første var jeg i starten ikke ret stor fan af glutenfri rasp, det var inden jeg fandt min favorit fra Rema1000. For det andet, så var smagen ikke saftig og spændende, men mere kedelig og afsavn!

Derfor har jeg eksperimenteret frem og tilbage før jeg endelig fandt, hvad jeg synes, ikke bare kan erstatte en normal kyllingenuggets, men også optimere endnu mere på den gode smagsoplevelse når man har lyst til glutenfri kyllingenuggets.

Jeg lavede det forleden til min veninde, som var lidt skeptisk overfor projekt glutenfri kyllingenuggets. Men da jeg ikke blot fik hende overbevist om at det faktisk ER godt, men at hun direkte selv sagde “dem skal du da have på bloggen”, ja så måtte jeg jo have gang i kameraet, så jeg kunne lave et godt indlæg til jer.

Ingredienser – Glutenfri kyllingenuggets (2 pers)

280 kyllinge inderfillet
1 æg
3 tsk creamy peanutbutter
1/2 pose peanuts
150 g revet ost
1 tsk salt
Peber

  • Forvarm ovnen på 175 grader
  • Skær kyllinge inderfiletterne over i halv. Bruger du almindelig kyllinge brystfiletter skæres de i mundrette stykker
  • Bland i en skål æg og peanutbutter. Rør det godt sammen til det bliver en sammenhængende masse
  • Hak eller blend peanuts meget fint
  • I en anden skål blandes peanuts med ost, salt og lidt peber
  • Et stykke kylling ad gangen dyppes nu i æggemassen og derefter peanutsblandingen
  • Placer dine glutenfri kyllingenuggets på en bageplade med bagepapir
  • Bag dem i ca. 15 minutter til du kan se de har fået en let brun farve

Jeg synes de er rigtig gode med en glutenfri sød chilisauce til som dyppelse.

De er simpelthen så gode og jeg laver dem så tit jeg kan få lov. Ikke nok med at de går rigtig godt til aftensmad med salat og eventuelt pommes til, hvis man er til det. De kan desuden også sagtens bruges som en lille forret/snack-agtig ting, hvis man får gæster hvor der lige skal være lidt når de kommer eller til en fest med snacks og drinks.

Nuggets

Pernille H Petersen

, , , ,

9 Responses to Glutenfri Kyllingenuggets

  1. Natascha 9. marts 2015 at 22:02 #

    uhm hvir ser de lækre ud

  2. Line 9. marts 2015 at 23:36 #

    sikke en spændende kombination!!!
    De baner havde jeg aldrig selv tænkt i!!!
    Super lækkert og må beStemt prøves!!

    Vh. Line

    • Pernille 10. marts 2015 at 12:11 #

      Tusind tak Line. Glæder mig til at høre hvad du synes! 🙂

  3. conny 10. marts 2015 at 7:53 #

    Det vil jeg prøve. Lyder lækkert. Hvor meget er 1/2 pose peanuts? Stor eller lille pose? Venlig hilsen Conny

    • Pernille 10. marts 2015 at 12:11 #

      God pointe Conny. Det får jeg lige rettet. Men bruger en lille pose, så det er ca. 125 g 🙂

  4. Jette 10. marts 2015 at 9:48 #

    Hejsa
    De ser super lækre ud. Bryder mig dog ikke om peanut butter og tåler ikke revet ost så hvad tror du vil kunne erstatte disse ingredienser?

    • Pernille 10. marts 2015 at 12:10 #

      Hej Jette 🙂 Tusind tak – de er smadder gode. Du kan sagtens undlade peanutbutter og bare nøjes med æg. Jeg har også tidligere kun brugt peanuts og ikke osten, det kan man sagtens. Så kan man blande peanuts med lidt krydderi hvis man vil eller bruge corn flakes. Glutenfri corn flakes synes jeg dog giver en mere tør smag end peanuts 🙂 Håber det kan hjælpe dig 🙂

  5. Ina 16. marts 2015 at 5:40 #

    hejsa 🙂
    Lavede disse kyllingenuggets i går og mums hvor smager de godt 🙂
    Jeg vil dog bare høre om de godt kan fryses ned?

    Hilsen Ina

    • Pernille 24. marts 2015 at 10:39 #

      Jeg Ina, undskyld det sene svar. Jeg må have overset din besked. De kan sagtens fryses ned og gemmes til senere. Jeg vil dog sige at man i så fald skal passe på med at stege dem for længe. Sidst jeg prøvede, blev det en lidt tør fornøjelse.

Skriv et svar