Is-te med pebermynte og citrongræs

Reklame sort mindre mindre

Fredsted

Jeg har fået mig en ny sommer-yndling! Det er ikke mad, men en fantastisk is-te med smag af pebermynte og citrongræs. En lækker lille sag som egner sig helt genialt godt til sommerdage som i dag. Og jeg kan allerede nu forestille mig hvordan den bliver en fast makker når jeg skal slænge mig på solstolen hele sommeren igennem.

Jeg kunne ikke nære mig for også at teste is-teen med en lille sjat vodka i, og jeg kan lige lov jer for at den er en stærk konkurrent til mojitos og andre lækre sommer drinks. Jeg kunne også sagtens se den for mig på et sommer-brunchbord i stedet for et glas bobler. Laver i den til drinks, så kan man med fordel doble mængden af sukker så den virker mere drinks-agtig.

Ingredienser – Is-te med pebermynte og citrongræs ( 1/2 L)

5 dl. vand
3 breve Fredsted urtete med citrongræs og pebermynte
50 g sukker (100 g hvis det bruges til drinks)
4 kviste mynte
saften fra 1 lime

  • I en gryde koges vandet sammen med tebreve, myntekviste og sukker.
  • Tag gryden af varmen og lad teen trække i cirka 5 minutter.
  • Med en si sorteres mynte og tebreve fra.
  • Tilsæt limesaft og rør godt rundt.
  • Kom teen i et tærtefad eller anden silikoneform, som tåler frost.
  • Sæt på frost i et par timer til den er helt frossen.
  • Med en gaffel skrabes isen ud af formen.
  • Kom i glas (tilsæt eventuelt vodka før servering)

Jeg glæder mig allerede til alle sommerens fester hvor jeg skal overraske mine gæster med sådan en lille drink eller to.

Er du ikke lige fan af pebermynte og citrongræs, så har Fredsted the mange andre nye sjove varianter af the, jeg ikke har set før. På deres hjemmeside finder mange sjove opskrifter som den jeg har her.

Fredsted the

Pernille H Petersen

, , , ,

Der er endnu ingen kommentarer.

Skriv et svar